Se de første billeder: Mads Mikkelsen bliver udsat for tortur i ny dansk storfilm

Premieredatoen til 'Bastarden' er også offentliggjort
Bastarden
(© Henrik Ohsten / Zentropa)

Mads Mikkelsen genforenes med instruktøren Nikolaj Arcel i den nye historiske film Bastarden, og nu har Zentropa udsendt de første stillbilleder. Ligeledes har filmen fået en ny premieredato.

'Bastarden' foregår i 1755. Det er Frederik 5’s højeste ønske at kolonisere den sidste utæmmede del af hans rige, den enorme jyske hede. I årtier har heden ligget ubesejret hen, og kongens drøm om at civilisere den er så godt som død.

 

LÆS OGSÅ: Efter 'Retfærdighedens ryttere': Dansk instruktør afslører historien i sin nye film

Men den stålsatte, forarmede kaptajn Ludvig Kahlen trodser alle råd og begiver sig alene afsted for at opdyrke og kolonisere heden. Jorden er gold, landet er hærget af ulve og lovløse, og Kahlens ulige kamp mod naturen er ubarmhjertig.

Samtidig får han en frygtindgydende fjende i den afstumpede godsejer Frederik de Schinkel, som vil gøre alt for at tvinge Kahlen væk. Men da den bortløbne husholderske Ann Barbara søger tilflugt hos Kahlen, formes et ubrydeligt bånd, og sammen tager de to kampen op.

 

LÆS OGSÅ: To danskere er på international liste over de mest indflydelsesrige kvinder i filmbranchen

Arcel har tidligere haft Mikkelsen i hovedrollen i et andet historisk projekt, nemlig En kongelig affære fra 2012. På rollelisten finder vi denne gang Amanda Collin, Simon Bennebjerg og børneskuespilleren Melina Hagberg.

Derudover ses Gustav Lindh i rollen som præsten Anton Eklund, Kristine Kujath Thorp som Frederik de Schinkels kusine Edel Helene, Jacob Lohmann, Morten Hee Andersen, Magnus Krepper, Thomas W. Gabrielsson, Søren Malling og Olaf Højgaard.

'Bastarden' får dansk biografpremiere den 5. oktober.

 

Rasmus Videbæk

Foto: Zentropa / Rasmus Videbæk

 

Henrik Ohsten

Foto: Zentropa / Henrik Ohsten

 

Henrik Ohsten

Foto: Zentropa / Henrik Ohsten

 

Henrik Ohsten

Foto: Zentropa / Henrik Ohsten