Se den første trailer: Adam Driver er Ferrari i ny racer-film fra Heat-instruktør

Der er fart over feltet og en voksende intensitet under overfalden i den første trailer til storfilmen ‘Ferrai’, som har premiere på dette års filmfestival i Venedig. Se traileren nederst.
Adam Driver er nærmest ugenkendelig i rollen som racerikonet og manden bag det kendte bilmærke Enzo Ferrai, der instrueres af den velansete filmskaber Michael Mann, som bl.a. står bag højtelskede film som Heat og den Oscar-nominerede The Insider.
Adam Driver har tidligere været Oscar-nomineret for sine præstationer i hhv. BlacKkKlansman og Marriage Story. Men kunne dette bliver præstationen, som han vinder for?
I filmen møder man Enzo Ferrai på et tidspunkt, hvor nutiden såvel som fremtiden er præget af stor usikkerhed. Firmaet, som han har opbygget med sin kone, Laura, ti år tidligere, står på randen af konkurs, mens hans familie og ægteskab er i opløsning efter sønnen Dinos død.
Selvom der ikke er meget dialog at finde i traileren, så tegner der sig alligevel et billede af en mand, der står på afgrundens rand.
Udover at give os et smugkig på Adam Driver i titelrollen så tilbyder traileren også det første kig på Penelope Cruz i rollen som hustruen Laura samt Divergent-stjernen Shailene Woodley som elskerinden, Lina Lardi.
Det er endnu uvist, om ‘Ferrai’ får dansk biografpremiere.