Shrek 5
Foto: UIP

Se den første trailer til 'Shrek 5': Dansk duo vender tilbage!

Der går dog noget tid, inden filmen lander i biografen

25 år efter den første Shrek-film lander nu den første trailer for den kommende Shrek 5. Se traileren nederst i artiklen.

Det er dog først til næste sommer, at den femte film i rækken lander i biografen, hvor vi på ny kommer i selskab med bl.a. netop Shrek samt hans hustru Fiona og rapkæftede Æsel.

Mike Myers, Cameron Diaz og Eddie Murphy lægger atter stemme til deres respektive karakterer i det elskede trekløver.

Herudover finder man Zendaya bag stemmen til Shrek og Fionas datter Felicia, mens Marcello Hernandez (Saturday Night Live) og Skyler Gisondo (Superman) er stemmerne bag Felicias brødre Fergus og Farkle.

Stemmerne i den danske version af filmen byder på et genhør med bl.a. Amin Jensen og Jan Gintberg som henholdsvis Shrek og Æsel.

Instruktørstolen indtages af Conrad Vernon, Walt Dohrn og Brad Ableson. Førstnævnte var en del af instruktørteamet bag Shrek 2, mens han også har lagt stemme til den elskelige Kagemand i alle Shrek-filmene.

Walt Dohrn er heller ikke ny i Shrek-regi. Han arbejdede ligeledes på 'Shrek 2' og fortsættelsen Shrek den Tredje som manuskriptforfatter og animation artist, mens han var kreativ leder på Shrek den lykkelige.

Nå ja, og så har Walt Dohrn lagt stemme til karakteren Rumleskaft.

Men når nu der er et helt år til, at vi igen får en Shrek-film i biografen, kan man passende se eller gense de første i rækken og blive klar til det nye eventyr om den misforståede, grønne trold og alle de andre.

'Shrek 5' kommer i de danske biografer sommeren 2027.

Se den første trailer for 'Shrek 5' herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: