Serie-stjerne og Fantastic Four-skuespiller er død

Julian McMahon er død, kun 56 år gammel. Skuespilleren gik bort den 2. juli efter en tapper kamp mod kræft. Det bekræfter familien til Deadline.
Den australske skuespiller vil især blive husket for flere store serie-roller i bl.a. 'Nip/Tuck', 'Charmed', 'Profiler', 'Runaways', og senest 'FBI: Most Wanted'.
På filmfronten spillede McMahon bl.a. superskurken Dr. Doom i de to Fantastic Four-film fra hhv. 2005 og 2007.
Mens han seneste optrædener inkluderer Nicolas Cage-filmen 'The Surfer' og Netflix-serien 'The Residence'.
Julian McMahons hustru, Kelly McMahon, har delt følgende udtalelse til Deadline:
- Det er med et åbent hjerte, jeg ønsker at dele med verden, at min elskede mand, Julian McMahon, døde fredeligt denne uge efter en tapper kamp mod kræft.
- Julian elskede livet. Han elskede sin familie. Han elskede sine venner. Han elskede sit arbejde, og han elskede sine fans. Hans dybeste ønske var at bringe glæde ind i så mange liv som muligt. Vi beder om støtte i denne tid, så vores familie kan få lov til at sørge i fred. Og vi ønsker, at alle dem, som Julian har bragt glæde til, fortsat må finde glæde i livet. Vi er taknemmelige for minderne.
Hvil i fred.