Sidse Babett Knudsens 10 bedste roller

Sidse Babett Knudsen har efterhånden prøvet lidt af hvert på film og tv. Hun har været statsminister, fængselsbetjent, kriminel matriark og sågar driftschef i en futuristisk forlystelsespark.

Nu er den 57-årige skuespiller biografaktuel i det danske drama Dobbeltfejl, hvor hun spiller ejendomsmægleren Anne Sofie, hvis 14-årige søn bliver involveret i en alvorlig sag om et seksuelt overgreb.

Da beskyldningerne rammer, bliver Anne Sofies moderinstinkt for alvor sat på prøve, og spørgsmålet bliver hurtigt, hvor langt hun er villig til at gå for at beskytte sin søn.

Rollen har allerede høstet ros i udlandet, hvor filmen fik verdenspremiere på Toronto Film Festival.

’Dobbeltfejl’ giver derfor også en glimrende anledning til at kigge tilbage på en karriere, der strækker sig over mere end 30 år og har ført hende fra ikoniske danske komedier til store internationale produktioner.

Vi har dermed kastet os ud i den utaknemmelige opgave at kåre Sidse Babett Knudsens 10 bedste roller.

10. Westworld

Selvom Sidse Babett Knudsens tid i ‘Westworld’ blev forholdsvis kort, nåede den danske skuespiller at sætte et markant aftryk på HBO's stort anlagte sci-fi-serie.

I seriens første sæson spiller hun Theresa Cullen, den kølige og myndige driftschef i den futuristiske forlystelsespark, hvor menneskelignende robotter lader gæsterne udleve deres vildeste fantasier.

Theresa kunne nemt være endt som en temmelig endimensionel autoritetsfigur, men Knudsen lader konstant sprækker af nervøsitet og sårbarhed trænge igennem den professionelle facade.

Det gælder især i hendes scener overfor Anthony Hopkins' ildevarslende Robert Ford, hvor meget af skuespillet ligger i blikke, små reaktioner og alt det, Theresa forsøger ikke at vise.

Knudsen har selv fremhævet optagelserne med Hopkins som noget helt særligt og beskrevet oplevelsen af at spille overfor Oscar-vinderen som en "privat, luksuriøs masterclass".

Men selv omgivet af prominente navne som Hopkins, Jeffrey Wright og Evan Rachel Wood gjorde danskeren sig i den grad bemærket.

9. Let's Get Lost

Sidse Babett Knudsen fik sit store gennembrud i Jonas Elmers sort-hvide debutfilm ’Let's Get Lost’ fra 1997. Hun spiller den psykologistuderende Julie, der forsøger at komme sig over et knust hjerte, mens hendes lejlighed samtidig er blevet permanent opholdssted for tre arbejdsløse, fodboldglade venner.

Filmen blev skabt på ganske utraditionel vis. Der var ikke noget egentligt manuskript, og efter 12 dages prøver blev filmen optaget på blot 12 dage med stor frihed til, at skuespillerne selv kunne improvisere scenerne frem.

Det passede tilsyneladende Knudsen glimrende. Som Julie kan hun det ene øjeblik være rasende og jaloux på sin ekskæreste og det næste både sårbar og hylende morsom.

Især når kærestesorgen eller irritationen over de tre dagdrivere får bægeret til at flyde over, får man tidlige eksempler på den blanding af temperament, komisk timing og følelsesmæssig intensitet, der siden er blevet nogle af skuespillerens stærkeste kort.

Gennembruddet blev også belønnet med både en Robert og en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.

8. Blå mænd

To år før hun blev hele Danmarks statsminister i ‘Borgen’, rendte Sidse Babett Knudsen rundt på en genbrugsplads i orange arbejdstøj og dagdrømte sig selv ind i actionfilm.

I Rasmus Heides populære komedie fra 2008 spiller hun Lotte, der arbejder på den genbrugsstation, hvor den arrogante sælger Jesper, spillet af Thure Lindhardt, bliver sendt i samfundstjeneste efter en spritdom.

Lotte er bramfri, kontant og langt fra den type underspillede roller, Knudsen siden er blevet internationalt kendt for. Samtidig lever hun mindst lige så meget oppe i sit eget hoved som blandt kollegerne på genbrugspladsen. Med jævne mellemrum forsvinder hun ind i fantasier, hvor den grå hverdag bliver skiftet ud med langt mere actionfyldte eventyr.

Det giver Knudsen mulighed for at skrue godt op for både fysikken og den komiske timing, og hun formår at gøre en temmelig karikeret figur enormt charmerende.

Det er måske ikke den mest prestigefyldte titel på hendes CV, men Lotte er et glimrende eksempel på, hvor sjov Sidse Babett Knudsen kan være, når hun får lov til at slippe tøjlerne.

7. Kød & blod

Sidse er dybt foruroligende som familiematriarken Bodil i ’Kød & blod’ fra 2020.

I filmen mister 17-årige Ida sin mor i en bilulykke og flytter derfor ind hos sin moster Bodil og hendes tre voksne sønner. Ida bliver budt velkommen i en tæt sammentømret familie, men opdager snart, at familiens forretninger bl.a. tæller afpresning, gældsinddrivelse og vold.

Bodil er familiens ubestridte overhoved, og Knudsen spiller hende med en næsten kvælende blanding af omsorg og kontrol. Hun nusser om sine voksne sønner og holder familien tæt ind til kroppen, men forventer også ubetinget loyalitet.

Det ubehagelige ligger ofte i de små skift hos Knudsen. Et blik bliver hængende lidt for længe, et smil mister pludselig sin varme, og den kærlige Bodil kan på få sekunder få en helt anden autoritet. Man forstår hurtigt, hvorfor familien kredser omkring hende, og hvorfor det kan være svært at slippe ud af hendes greb.

Og som en ganske passende krølle på halen indbragte rollen som Bodil hende såmænd også en Bodil – hendes tredje i karrieren og den første i 21 år.

6. Undtagelsen

I ’Undtagelsen’ kan man opleve Sidse i rollen som Anne-Lise, der er den nye bibliotekar på et lille institut i København, hvor fire kvinder arbejder med forskning i folkedrab og krigsforbrydelser.

Da flere af medarbejderne begynder at modtage anonyme dødstrusler, vokser mistilliden på kontoret, og Anne-Lise ender hurtigt midt i kollegernes mistanke.

Knudsen gør Anne-Lise svær at blive klog på. Hun er tydeligt påvirket af at blive holdt ude af fællesskabet, og efterhånden som presset stiger, får hendes frustration og vrede mere plads.

Samtidig holder Knudsen nok tilbage til, at man hele tiden sidder og overvejer, om Anne-Lise blot reagerer på den behandling, hun udsættes for, eller om der gemmer sig mere under overfladen. Det er ydermere en lidt uvant rolle for den danske skuespiller, som her skal spille underdanig.

Det passer perfekt til en thriller, der lever af hele tiden at flytte vores mistanke fra den ene karakter til den anden. Anne-Lise bliver derfor en af de personer, man konstant forsøger at aflæse – uden nogensinde helt at vide, om man kan stole på sit eget indtryk.

5. Den eneste ene

“Bare ærgerligt, Sonnyboy!”

Det er svært at forestille sig andre end Sidse Babett Knudsen som Sus i ‘Den eneste ene’.

Sus er kosmetolog, gift med italieneren Sonny og absolut ikke klar til de børn, som manden så brændende ønsker sig. Da køkkenmontøren Niller (Niels Olsen) dukker op for at installere parrets nye køkken, begynder livet dog langsomt at bevæge sig i en helt anden retning. Ikke mindst, da hun opdager Sonny også ser andre kvinder.

Knudsen rammer den romantiske komedies svære balance lige i røven. Sus er både skarpt, charmerende, usikker og enormt sjov. Samtidig er kemien med Niels Olsen afgørende for, at man køber en kærlighedshistorie mellem to mennesker, der faktisk ikke når at tilbringe voldsomt meget tid sammen.

Rollen gav Knudsen både en Robert og en Bodil og gjorde hende til et af landets største skuespillernavne. Mere end 25 år senere hænger Sus stadig ved, ligesom filmens nærmest endeløse samling af ikoniske citater.

Filmen blev samtidig en gigantisk publikumssucces med over 800.000 solgte biografbilletter.

4. Vogter

I ’Vogter’ har Sidse Babett Knudsen en af sine mest intense roller som den erfarne fængselsbetjent Eva, hvis ellers rolige facade gradvist begynder at slå sprækker.

Da den unge Mikkel bliver overført til fængslet, genkender Eva ham med det samme. Han har en forbindelse til hendes fortid, som vækker noget i hende, og hun søger frivilligt over på den topsikrede afdeling, hvor han sidder. Her begynder hendes ellers så faste principper langsomt at smuldre.

Det er en fysisk tilbageholdt præstation, hvor Knudsen får meget ud af meget lidt. Eva forsøger konstant at holde masken, men vrede, sorg og hævntørst trænger alligevel ind.

I takt med at forholdet til Mikkel bliver mere intenst, bliver hun samtidig mere uforudsigelig, og Knudsen gør det svært helt at afgøre, hvor ens sympati skal ligge.

Hun vandt sin fjerde Bodil for rollen, og samspillet med Sebastian Bull er filmens helt store styrke. De to bevæger sig gennem et konstant skiftende magtforhold, hvor Eva det ene øjeblik er den, der har nøglerne til cellen, og det næste er ved at miste kontrollen.

3. The Duke of Burgundy

På overfladen er Knudsens Cynthia den dominerende part i det sadomasochistiske forhold, der er omdrejningspunktet i ’The Duke of Burgundy’. Virkeligheden er en del mere kompliceret.

Cynthias yngre kæreste Evelyn har nemlig nøje planlagt de erotiske ritualer, som de to igen og igen udlever. Hun skriver sågar instruktioner til Cynthia om, hvad hun skal sige og gøre, mens Cynthia forsøger at leve op til den rolle, hendes partner tænder på.

Det giver Knudsen en ret fantastisk dobbeltrolle. Den strenge og selvsikre dominatrix er i høj grad en performance, og så snart legen stopper, dukker en langt mere træt, kærlig og usikker Cynthia frem.

Med små variationer i de ritualer, parret gentager, får Knudsen vist, hvordan noget, der engang har været pirrende, efterhånden begynder at føles som en pligt.

Under al filmens stiliserede erotik gemmer der sig derfor en overraskende genkendelig kærlighedshistorie om at forsøge at tilfredsstille sin partner uden at miste sig selv undervejs. Og det er især gennem Knudsens Cynthia, at den historie rammer.

2. Efter brylluppet

I ’Efter brylluppet’ bliver Knudsen placeret midt i et familiedrama, hvor gamle hemmeligheder og relationer pludselig kommer op til overfladen.

Hun spiller Helene, der lever et tilsyneladende lykkeligt liv med sin velhavende mand Jørgen og deres børn. Da nødhjælpsarbejderen Jacob vender hjem til Danmark for at skaffe penge til sit børnehjem i Indien, bliver han inviteret til familiens datters bryllup. Men det ver sig, at Helene er hans tidligere kæreste.

Derfra får Knudsen masser at arbejde med. Mødet med Jacob tvinger Helene til at forholde sig til en fortid, hun for længst har lagt bag sig, og efterhånden bliver familien ramt af flere omvæltninger, der kræver endnu mere af hende.

Instruktør Susanne Bier går helt tæt på sine skuespillere, og det klæder især Knudsen.

Helene forsøger ofte at holde sammen på sig selv og familien, mens ansigtet afslører alt det, hun ikke får sagt. Sammen med Mads Mikkelsen og Rolf Lassgård er hun med til at få filmens store melodramatiske følelser til at føles helt nære og menneskelige.

Filmen vakte også opsigt langt uden for Danmarks grænser og endte blandt de fem nominerede til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

1. Borgen

Der kan næppe være meget tvivl om førstepladsen. Birgitte Nyborg blev rollen, der for alvor sendte Sidse Babett Knudsen ud over Danmarks grænser – og mere end et årti senere er den stadig uløseligt forbundet med hende.

Serien vandt en BAFTA, blev solgt til mere end 100 lande, mens Knudsen selv både vandt en Golden Nymph og blev Emmy-nomineret for sin præstation.

Da ‘Borgen’ begynder i 2010, møder vi en idealistisk partileder, der pludselig står med muligheden for at blive Danmarks første kvindelige statsminister.

Gennem seriens første tre sæsoner følger vi hende helt ind i Statsministeriet og videre gennem de personlige og politiske omkostninger, der følger med magten.

Knudsen gør Birgitte til langt mere end politikeren bag talerstolen. Hun er overbevisende, når hun skal sætte sig igennem, forhandle eller levere en tale, men mindst lige så vigtig er Birgitte, når døren til kontoret lukker. Presset sætter sig i hendes ægteskab, forholdet til børnene og i hende selv, og Knudsen får hele tiden mennesket og politikeren til at eksistere side om side.

Det blev kun mere interessant, da hun næsten ti år senere vendte tilbage i ‘Borgen – Riget, Magten og Æren’. At kunne vende tilbage til en karakter efter så mange år og få hende til både at føles fuldstændig genkendelig og mærkbart forandret er måske det stærkeste argument for, at Birgitte Nyborg stadig står som Sidse Babett Knudsens største og bedste rolle til dato.


’Dobbeltfejl’ kan ses i biograferne fra den 24. september.