Svensk krimiforfatter er dybt involveret i film og serier: "Jeg ville elske at lave en gyserfilm"

Camilla Läckberg har skrevet biografaktuel familiefilm
Camilla Lackberg
(© Magnus Ragnvid)

Camilla Läckberg er ikke kun en anerkendt krimiforfatter, men hun også manuskriptforfatter, producer, børnebogsforfatter, og snart også reality-deltager. Den produktive forfatter er lige nu aktuel med filmen Super Charlie, der handler om drengen Wille, der får en lillebror, Charlie, med superkræfter. 

I forbindelse med premieren på 'Super Charlie' interviewede vi den alsidige Camilla Läckberg og fandt ud af hvilken genre, som hun føler, at hun mangler at dykke ned i. Og hun var ikke i tvivl.

- Jeg ville elske at lave en gyserfilm. Jeg elsker gys.

Camilla voksede op med gyserfilm- og bøger, og dannede tidligt et tæt forhold til den ikke så børnevenlige genre. Hun har nu opdraget sine egne børn med samme passion for alt det makabre og uhyggelige.

- Jeg elskede spøgelseshistorier [som barn, red.]. Jeg elsker alt uhyggeligt. Jeg læste især en helt masse nordiske spøgelseshistorier. F.eks. dem med kvinderne med hul i ryggen [elverpiger, red.], og manden med violinen [åmanden, red].

I dag bliver den type fortællinger ikke længere brugt som godnatlæsning for de mindste, men Camilla Läckberg fortæller, at hendes kærlighed til det uhyggelige har fundet sin vej ind til børneværelset.

- Min 20-årige datter og jeg har haft en gyserklub, siden hun var syv år gammel. Og i foråret så jeg 'Ondskabens øjne' med min den yngste [otte år, red.] datter.

Super Charlie
Super Charlie (© Nordisk Film Distribution)

Den svenske forfatter er hårdtarbejdende, og der er allerede mange projekter, som har haft eller får premiere i 2025. Og der endnu flere på tegnebrættet med krimibøger, børnebøger, serier, film og realityprogrammer. Men får vi så en gyserfilm fra den uhygge-elskende krimidronning?

- Ja, jeg har lidt idéer [...] Jeg ville elske at lave en svensk gyserfilm. Det ville være en udfordring, fordi der er så få, men jeg tror den nordiske ”setting” ville være så godt til det. 

-Jeg har en synopsis klar, som jeg ville elske at producere på et tidspunkt [...] Det er ikke umuligt, så jeg vil blive ved med at arbejde på det.

- [...] det er bare et svært marked lige nu for gyserfilm. Så jeg er lidt frustreret, når min datter og jeg gerne vil se en gyserfilm, og så laver de bare ikke nogen gode gyserfilm. For vi har set alt, og det tager så lang tid, før de nye kommer.

Næste projekt i rækken er produceret til et voksent publikum og er hendes første originale idé til de levende billeder.

- Der er snart premiere på en krimi-serie, som jeg har lavet for Netflix, 'The Glass Dome'. Det er en original idé, og det vil jeg gerne lave mere af. Jeg har lavet to sæbeoperaer i Sverige, men det er min første originale krimi idé [serie], og min første Netflix serie [...], fortæller Camilla Läckberg, der også er medejer af to produktionsselskaber i Sverige, og har fordybet sig ekstra meget i film- og serier de sidste år.

Så hvem ved? Måske kommer der snart en ny nordisk gyser i biografen, skrevet af den krimi - OG gyser elskende forfatter.

'Super Charlie' er aktuel i biografen, og 'The Glass Dome' har premiere den 15 april på Netflix.

Nyeste film i biografen