Værten til Oscars 2024 er fundet
Når det 96. Oscar-show løber af stablen til næset år bliver det med Jimmy Kimmel som vært.
Det bliver 4. gang, at den rutinerede komiker og talkshow-vært skal styre løjerne, når Hollywood hylder sig selv til årets største filmfest.
Molly McNearney vender til som executive producer. McNearney er - udover at være gift med Jimmy Kimmel - en central del af husbondens talkshow.
-Jeg har altid drømt om at være vært for Oscar-showet præcist fire gange, udtaler Jimmy Kimmel i en pressemeddelse fra akademiet.
-Jimmy har cementeret sig som en af de bedste Oscar-værter nogensinde med sin perfekte blanding af menneskelighed og humor, og Molly er en af de bedste live TV producere. Vi er henrykte over at skulle arbejde med dem og deres hold på showet, udtaler Oscar-uddelingens executive producers.
Jimmy Kimmel var vært for første gang i 2017. Han gentog succesen i 2018 og vendte så tidligere i år tilbage på scenen.
Efter et kaotisk filmår i Hollywood, der har budt på strejke både blandt forfattere og skuespillere, er der formentlig nok at materiale at gribe fat i for den 56-årige komiker og hans stab.
Oscar-showet finder sted den 10. marts 2024.