Alfred Hitchcock
Alfred Hitchcock
"The Master of suspense". Intet mindre. Alfred Hitchcock er kendt som en af de største instruktører igennem tiderne og den nok vigtigste personlighed i thriller-genrens historie.
Alfred Joseph Hithcock blev født i London som søn af grønthandleren William og hans kone Emma. Han gik på en striks katolsk skole efterfulgt af det jesuit-drevne Saint Ignatius College. Hans interessere for film begyndte omkring 1915, hvor han blev ansat som estimator for The Henley Telegraph and Cable Company. I 1920 blev han titelkort-designer for filmstudiet Lasky, og i 1922 instruerede han sin første film 'Number 13'.
Selvom produktionen af 'Number 13' lukkede ned før tid, fortsatte Hithcock i branchen, og i 1925 fik han succes med den tysk-britiske 'The Pleasure Garden'. Året efter stod han bag den første film, man kan kalde virkelig "hitchcocksk", nemlig thrilleren 'The Lodger (da. London-mysteriet)'.
Herefter gik det hurtigt for Hitchcock. Han skabte den første engelske talefilm med 'Pengeafpresning' i 1929, fik stor ros for 'De 39 trin' og 'Sabotage' og Hollywood-debuterede med Oscar-vinderen 'Rebecca' fra 1940.
I USA lavede han nogle af sine mest kendte film, deriblandt 'I tvivlens skygge', 'Skjulte øjne', 'En kvinde skygges', 'Menneskejagt', 'Psycho' og 'Fuglene'. Han bevægede sig også inden for tv-mediet med serien 'Alfred Hitchcock Presents'.
Alfred Hitchcock har inspireret en lang række senere instruktører, bl.a. Claude Chabrol, Brian De Palma og M. Night Shyamalan. Han blev adlet i 1979.