Connie Nielsen

Billede

Connie Nielsen

Født:13. Jul 1965
Frederikshavn, Danmark

Connie Nielsen er født og opvokset i Frederikshavn. Allerede som 15-årig begynder hun at optræde sammen med sin mor i Frederikshavn Møllerevy, og som bare 18-årig flytter hun til Paris for at tage dramatimer. Connie er uddannet som sanger og danser og taler flydende engelsk, tysk, dansk, svensk, fransk og italiensk. Efter at have været med i flere franske og spanske produktioner, ender hun i New York, hvor hun i 1993 laver sin første engelsksprogede film: 'Voyage'.

Connie Nielsen tiltrækker sig dog først Hollywoods opmærksomhed, da hun spiller sammen med Al Pacino og Keanu Reeves i den overnaturlige thriller 'The Devils Advocate' (1997). Den, og andre mindre roller i fx 'Permanent Midnight' (1998) og 'Rushmore' (1998), fører til hendes første store rolle som kvinden, der helbreder Kurt Russell i science-fiction dramaet 'Soldier' (1998).

Connie Nielsens næste film bliver hendes største kommercielle succes. I Ridley Scotts episke drama Gladiator (2000) spiller Connie Nilesen overfor stjerner som Russell Crowe og Joaquin Phoenix, og med sin rolle som kejserens søster beviser hun, at hun kan langt mere end bare at se godt ud.

Efterfølgende har Connie Nielsen spillet overfor Robin Williams i thrilleren One Hour Photo (2002), og derefter skiftet mellem mindre, uafhængige film og de helt store Hollywood-produktioner. I 2004 kom Connie Nilsens første danske film, nemlig Brødre, som blev et kæmpehit i de danske biografer.

 Skrevet af Paw Rusbjerg