James Cameron
James Cameron
”King of the world!” ifølge eget udsagn, og da James Cameron euforisk råbte det ud i salen efter 'Titanic's (1997) 11 Oscars, var der noget om snakken – i al fald indenfor filmverdenen. Canadieren har ikke instrueret mange film, men hvad gør det, når alle på nær hans første 'Piranha Part Two' (1981) har været kunstneriske og kommercielle blockbusters.
Instruktøren studerede ellers fysik men droppede det til fordel for filmen og forsøgte sig som manuskriptforfatter og byggede filmsæt-miniaturer. I 1984 filmatiserede han sit eget manus, og 'The Terminator' blev straks en succes. Han tilføjede rummet mere action i ”Aliens” (1986), og tre år senere var han med 'Dybet' blandt de første, der forsøgte sig med computergenerede effekter (CGI). En erfaring der blev brugt til special-effects milepælen 'Terminator 2: Dommedag' (1991).
Samarbejdet med Arnold Schwarzenegger fra de to Terminator-film fortsatte i action-komedien 'Livsfarlig løgn', hvorefter han bjergtog verden med 'Titanic' og senere 'Avatar', som begge blev de bedst sælgende film nogensinde.