Sylvester Stallone
80ernes store action-ikon der i 20 år har været én af Hollywoods bedst betalte skuespillere. Karrieren begyndte med tvivlsomme roller, og det var naturligvis Oscar-sensationen ”Rocky” (1976) der med ét, gjorde "The Italian Stallion" verdensberømt.
Manuskriptet var skrevet af Stallone, og han kastede sig straks ud i flere mislykkede projekter - bl.a. den ellers kontante thriller 'Nighthawks' (1981). Publikum ville have en rigtig actionfigur og fik det i form af John Rambo.
Anti-vietnamfilmen 'First Blood' (1982) udviklede sig til de mere og mere krigsliderlige fortsættelser - kritikerne var rystede og publikum var glade. Stallones selvironiske film floppede, men han vendte effektivt tilbage i 'Cliffhanger' (1993). Gennem 90’erne leverede han atter varen og var god i 'Copland' (1997).
Den aldrende action-mand genopfandt sig selv (og en hel række af sine kolleger) i The Expendables-serien (2010) og har fortsat den seriøse side af karrieren med 'Rocky Balboa' (2006) og 'Creed' (2015).
- Expend4bles 2023
- Samaritan 2022
- The Suicide Squad 2021
- Rambo 5: Last Blood 2019
- Creed II 2018
- Guardians of the Galaxy Vol. 2 2017
- Creed 2015
- The Expendables 3 2014
- Tilbage i ringen 2014
- Escape Plan 2013
- Bullet to the Head 2013
- The Expendables 2 2012
- The Expendables 2010
- Rambo 2008
- Rocky Balboa (2006) 2007
- Spy Kids 3: Game Over 2004
- D-TOX 2002
- Driven (2001) 2001