

Jumanji: Open World
Anmeldelser fra publikum
Loader...
Et hæsblæsende sidste kapitel i den populære action-eventyr-trilogi
Dwayne Johnson, Kevin Hart, Jack Black og Karen Gillan genforenes i JUMANJI: OPEN WORLD - et hæsblæsende sidste kapitel i den populære action-eventyr-trilogi. Efter JUMANJI: WELCOME TO THE JUNGLE og JUMANJI: THE NEXT LEVEL venter endnu et eventyr, men denne gang tager spillet en helt ny og kaotisk drejning. Vores helte har tidligere kæmpet sig gennem Jumanjis farefulde jungle og fundet vej tilbage til virkeligheden. Nu bryder Jumanji fri af spillekonsollen og slipper sit kaos løs i vores verden. Det, der før var et eventyr på spillets hjemmebane, rykker pludselig helt tæt på, når grænsen mellem spil og virkelighed forsvinder. Denne gang er det ikke vores helte, der træder ind i Jumanji - det er Jumanji, der kommer til dem.
Med den velkendte blanding af action, eventyr og komik samles holdet til en storslået afslutning. På rollelisten er også Alex Wolff, Madison Iseman, Morgan Turner, Ser’Darius Blain og Rhys Darby samt Nick Jonas og Danny DeVito. Bag kameraet vender Jake Kasdan tilbage efter at have instrueret både JUMANJI: WELCOME TO THE JUNGLE og JUMANJI: THE NEXT LEVEL. Han har skrevet manuskriptet sammen med Jeff Pinkner og Scott Rosenberg, der også var med til at skrive de to tidligere film og sammen har været medforfattere på VENOM.
