I filmen '16 Blocks' har den semikorrupte politibetjent Jack Mosley (Willis) en næsten livslang karriere som lovens håndhæver i New York, sat sine tydelige spor i form af heftig alkoholkonsumering og et tonstungt mishag ved tilværelsen.
Men på endnu en ligegyldig arbejdsdag, hvor Jack kun længes efter at kunne sove tømmermændene ud, ringer hans vækkeur for første gang i mange år med klokkeklare signaler om at leve op til sin profession.
En tilsyneladende rutinepræget vidnesag, hvor Jack skal eskortere den småkriminelle Eddie Buncker (Mos Def) 16 blokke fra detentionen til retsbygningen, udvikler sig til en intens og nådesløs forfølgelse af Mosley og Buncker, som indflydelsesrige bagmænd partout vil forhindre i at nå frem til retssalen.
'16 Blocks' er instrueret af action-veteranen Richard Donner.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere