I gyseren 'Blair Witch' tager en gruppe, bestående af fire studerende og to lokale, ind i det enorme skovområde Black Hills i Maryland.
22 år tidligere forsvandt en af de studerende, James Donahues, søster i skoven, og siden er et mystisk videobånd dukket op, der afslører, hvad der ledte op til hændelsen. Sagen er dybt foruroligende og måske knyttet til legenden om den overnaturlige Blair Witch. Snart begynder mærkelige ting at ske omkring dem, og alt tyder på, at heksen findes i virkeligheden.
'Blair Witch', der i en periode gik under arbejdstitlen 'The Woods', er efterfølgeren til den banebrydende gyser, The Blair Witch Project, der introducerede found footage-stilen for det brede publikum.
Den skræmmende film fik en konventionel efterfølger i Book of Shadows: Blair Witch 2, der nærmest er røget ud i glemslen. Måske derfor starter 'Blair Witch' på en frisk med udgangspunkt i begivenhederne i den første film. Instruktøren har erfaring med uhygge fra de vellykkede You're Next og The Guest. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere