Filmen 'Detektiverne' handler om den 13-årige Mathilde, der synes, at verden er uretfærdig. Noget må gøres. Nogle må stille sig op og hjælpe miljøet og de svageste i samfundet. Derfor beslutter hun sig for at danne sit eget detektivbureau kaldet ”D”.
Problemet er, at Mathildes klassekammerater ser hende som lidt af en underlig fisk, så de holder sig langt væk fra hendes lille projekt. Hun ender dog med at danne trekløver med de lige så upopulære Gustav og Tobias.
Langsomt finder de ud af, at de fungerer godt som et team, hvilket de især får brug for, da Mathildes onkel kommer i fedtefadet hos nogle skumle gangstertyper.
’Detektiverne’ er et forsøg på at skabe en ny type dansk ungdomsfilm, der ikke lægger fingre imellem og som skruer op for både action, spænding og drama.
Det er Esben Tønnesens debutfilm efter en lang række succesfulde kortfilm, og hans tilgang til filmen bærer præg af ikke at være farvet af dansk ungdomsfilms traditioner og konventioner. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere