Filmen 'The Devil Wears Prada 2' er den længe ventede efterfølger til The Devil Wears Prada med Meryl Streep, Anne Hathaway og Emily Blunt tilbage i deres ikoniske roller.
Vi er tilbage i New York Citys moderigtige gader og de elegante kontorer på Runway Magazine.
Her genforenes Streep og Hathaway som den elskede duo bestående af den tyranniske magasinredaktør Miranda Priestley og hendes ambitiøse, personlige assistent med journalistdrømme, Andy Sachs.
Udover de velkendte ansigter vil vi også kunne få glæde af nye, stærke kræfter på holdet. I efterfølgeren vil man kunne opleve Kenneth Branagh i rollen som Miranda Priestleys nye ægtefælle samt optrædener fra bla. Lucy Liu, Simone Ashley og Justin Thereux.
Det originale komediedrama fra 2006 er baseret på Lauren Weisbergers bog af samme navn fra 2003 og er siden sin premiere blevet kendt som en klassisk chick flick.
Den skaffede desuden Streep en Golden Globe for bedste skuespillerinde i en musical eller komedie.
Brugernes forventning
5,8
208 brugere









