Filmen 'Ditte & Louise' er baseret på DRs tv-serie med Ditte Hansen og Louise Mieritz.
I filmen begynder succesen for det ellers populære makkerpar at falme. Louise er på vej i overgangsalderen og har accepteret tingenes tilstand ved at forberede sig på et småborgerligt liv med mand og barn.
Ditte er ikke klar til at kaste håndklædet i ringen, så da hun ser et opslag for en mandlig hovedrolle i en vikingefilm, klæder hun sig ud som mand, går til audition og scorer det eftertragtede job, hvorefter overraskende succes venter i horisonten.
Den danske komedie 'Ditte & Louise' tager fat i kønsdebatten og det højaktuelle #MeToo, der bl.a. handler om kvinders vilkår i filmbranchen. Filmens omdrejningspunkt er forholdet mellem veninderne, der kommer på en hård prøve, da Ditte, forklædt som mand, oplever masser af succes, men glemmer Louise i processen.
Casper Christensen og Frank Hvam skildrede også et venskab i udfordringer i Klovn: The Movie og efterfølgeren Klovn Forever, der ligesom 'Ditte & Louise' er baseret på en populær tv-serie. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
6,0
1 brugere