Mangler plakat

Edge of Tomorrow

11 år
1 t. 53 min.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Edge of Tomorrow
Skuespillere: Tom Cruise, Emily Blunt, Bill Paxton, Noah Taylor, Jeremy Piven, Brendan Gleeson, Jonas Armstrong
Instruktion: Doug Liman
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen, der har en intens, actionpræget grundstemning, indeholder en lang række voldsomme kampscener mellem mennesker og særdeles aggressive rumvæsener. Der er tale om lange kampsekvenser med skyderier, eksplosioner og drab, hvor især den første kampscene er voldsom med nærbilleder af døde og døende soldater. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk fremtidsunivers, samt menneskene som dør i filmen overlever alligevel, da historien gentager sig. Udover at filmen rummer mange genkendelige træk fra actionfilmsgenren, har filmen ligeledes genretræk fra computerspilsuniverset, hvor hovedfigurerne har et utal af liv - begge er børn i 11 års alderen fortrolige med. Endvidere forløses filmen til sidst positivt, samt de intense kampscener er ikke blodigt udpenslede. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Edge of Tomorrow' er en ny science fiction-film med Tom Cruise og Emily Blunt

Filmen 'Edge of Tomorrow' handler om William Cage, der er officer i hæren, men har aldrig været i krig. Jorden er under invasion fra rummet, og derfor har militæret brug for alle mand for at forsvare planeten.

Den mission han bliver en del af, viser sig at være et bagholdsangreb, og efter blot få minutter på slagmarken bliver Cage dræbt. På uforklarlig vis vågner han op den selvsamme morgen og kastes igen ud i kampen mod rumvæsenerne - kun for at blive dræbt endnu engang.

Cage er havnet i et tidsloop, som tvinger ham til at gennemleve den samme dag igen og igen, altid med døden som følge, men for hver gentagelse bliver han bedre og bedre til at bekæmpe fjenden og potentielt besejre overmagten. 

Bill Murray oplevede den samme dag gang på gang i komedien ’Groundhog Day’ (1994), og udgangspunktet i ’Edge of Tomorrow’ er det samme, blot i en science fiction-kontekst med specielle kampdragter, fremtidsvåben og fæle uhyrer fra rummet. 

Tom Cruise har hovedrollen som en mand, der bestemt ikke er vant til at begå sig på slagmarken, men som via den tidslomme, han befinder sig i, kan lære rumvæsnernes svagheder at kende. 

Han spiller over for Emily Blunt, der før har beskæftiget sig med metafysiske emner i ’The Adjustment Bureau’ (2011) og ’Looper’ (2012). Hun har rollen som Rita Vrataski, en dygtig specialsoldat, der sammen med Cage forhåbentligt kan redde menneskeheden fra undergang. (copyright: kino.dk)