’Fantasia’ var –og er måske stadig – Disney-studiernes mest ambitiøse værk i spillefilmslængde. Men den voksede ud af en lille animeret billedfortælling på otte minutter med Mickey Mouse i rollen som ’Troldmandens lærling’. Ideen med at lade animatorer lytte til klassiske musikstykker og associere frit derfra, var ny, sprælsk og fortjente biografrummets sansning.

Kun de færreste anede i 1940 hvad de skulle stille op med ’Fantasia’s freakshow af dansende kentaurer og steppende krokodiller – eller hvad de skulle få ud af dens usammenhængende fortælling.

Men i de psykedeliske 60’ere steg filmens agtelse imidlertid betragteligt, og i dag er det kun de færreste, der ikke kan lade sig opsluge af dens vilde æstetiske udfoldelser og dens mageløse score, der byder på toner fra historiens allerstørste klassiske komponister: Bach, Schubert, Beethoven og så videre i den dur -og lidt mol.

En forrygende sanse-lagkage for både børn og voksne.