Gyser-thrilleren 'Flatliners' følger en gruppe medicinstuderende, som begynder at eksperimentere med nærdødsoplevelser ved at lade sig frivilligt klinisk dø for herefter at blive genoplivet.
I første omgang har det opsigtsvækkende resultater. Forsøgspersonerne bliver nemlig både skarpere og mere løsslupne, men langsomt viser flere skræmmende bivirkninger sig - og fortidens synder bliver pludselig meget virkelige.
'Flatliners' er baseret på Joel Schumachers 1990-thriller af samme navn, men denne gang er det danske Niels Arden Oplev som er bag kameraet. Det er Mænd der hader kvinder-instruktørens første amerikanske film hos et af de store produktionsselskaber.
Filmens rolleliste er besat af yngre, talentfulde kræfter, men Kiefer Sutherland, som havde hovedrollen i den oprindelige 'Flatliners', dukker også op og kobler flygtigt de to filmuniverser sammen. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere