I 'Funny People' bliver Ira Wright (Seth Rogen) skræmt fra vid og sans, da han får at vide, at han skal gå på scenen med sin stand-up rutine lige efter legenden George Simmons (Adam Sandler).
Simmons viser sig dog at være forfærdelig, og for en gangs skyld stråler Ira. Da Simmons senere tilbyder ham et job, siger han selvfølgelig ikke nej.
Som personlig assistent for George skal han imidlertid ikke bare skrive materiale til den succesfulde komiker, han skal også være hans støtte, mens han gennemgår behandling for en sygdom, som efter al sandsynlighed vil ende hans liv.
Ansigt til ansigt med døden tager George – med lidt hjælp fra Ira – sit liv op til overvejelse, mens han, som den komiker han er, brillerer med galgenhumor over for alt fra lægens svenske accent til Iras manglende held med pigerne.
'Funny People' er instrueret af Judd Apatow ('The 40 Year Old Virgin', 'Knocked Up'), der i løbet af de sidste par år tydeligt har vist, at for ham er intet – om det så handler om at miste sin mødom eller miraklet ved en fødsel – helligt.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere