Light Sleeper - Paul Schrader - Event

11. Nov 1969
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
John LeTour (William Dafoe) er i ’Light Sleeper’ en ensom dagbogsskrivende narkohandler i fyrrerne, som kun opererer om natten i Midtown Manhattan. Med lys heroin-hud skinner han om kap med gadernes neonskær, når han sælger stoffer til søvnløse enspændere i samfundets periferi. John genovervejer sit fag, da hans leverandør (Susan Sarandon) planlægger at kvitte, og en gammel flamme dukker op. Som lommetyven i Bressons ‘Pickpocket’ er han fanget i sit eget febrilske fængsel.

Filmen indskriver sig i det, Schrader selv og filmkritikerne gennem årene har omtalt som hans ‘Man in a Room’ eller ‘God’s Lonely Man’-tema. Her er det voldsparate og gudfrygtige mænd, der spiller hovedrollerne – fra Robert De Niro, Ken Ogata, Nick Nolte og Ethan Hawke til Richard Gere, Willem Dafoe og Oscar Isaac – som det ensomme og skyldplagede menneske, der forsøger at komme overens med sig selv. I deres bestræbelser på at forlige sig med deres egen synd finder de afstumpede udtryk i en ydre verden, der ofte skeler skævt til samfundet. Rummene, mændene befinder sig i, er tit tomme – enten som symbol på deres mangler eller som sindbillede på den kontrol eller renhed, de søger. For disse mænd er fængslet ofte en frihed. En fysisk fastholdelse og modsvar til den indre skam og tomhed, de prøver forsone sig med.

Filmene gælder Schraders egne fire favoritter: ’Taxi Driver’ (1976), ’Mishima’ (1985), ’Affliction’ (1997) og ’First Reformed’ (1997) samt ‘Købt af kvinder’ (‘American Gigolo’, 1980), ‘Light Sleeper’ (1992) og ‘The Card Counter’ (2021).

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: