kollektivet_promo.jpg
©Nordisk Film
Plakat for 'Kollektivet'

Kollektivet

11 år
1 t. 51 min.
Drama / Dansk
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Kollektivet
Premiere: 14.01.2016
Skuespillere: Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Fares Fares, Julie Agnete Vang, Magnus Millang, Lise Koefoed
Genre: Drama / Dansk
Instruktion: Thomas Vinterberg
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Grundstemningen er indledningsvis let og munter, men bliver gradvist mere konfliktfyldt og anspændt, som filmen skrider frem. Der er flere scener, hvor hovedpersonerne bryder ulykkeligt sammen eller får voldsomme vredesudbrud. I én scene bliver en hovedperson meget ulykkelig og må trøstes af sin teenagedatter. I en anden dramatisk scene ser man en lille dreng, der besvimer, og i enkelte scener ses kortvarig samleje mellem en mand og en kvinde. Da de dramatiske scener forløses positivt, da de seksuelle skildringer ikke er eksplicitte, og da fortællingen også rummer varme og humor, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Kollektivet' er et drama instrueret af Thomas Vinterberg

Filmen 'Kollektivet' foregår i København i 1970erne og handler om akademikerparret Erik og Anna. Erik underviser på universitetet, mens Anna er nyhedsoplæser på TV Avisen.

Tilværelsen er gået lidt i stå for det midaldrende par, og de længes efter at prøve noget nyt, så da Erik arver en enorm villa i Hellerup, etablerer de et kollektiv med drømmen om et ægte fælleskab.

Datteren Freja, en håndfuld gode venner og enkelte helt nye bekendtskaber flytter ind. Midt i alle husmøderne, pilsnerne og festerne fortæller Erik, at han har fået en elskerinde - den studerende Emma. Hverken han eller Anna ønsker, at deres ægteskab skal gå i stykker, så Emma inviteres inden for i kollektivet, og inden de har set sig om, begynder dynamikken at ændre sig.

'Kollektivet' er instrueret af Thomas Vinterberg, og det er hans første danske film siden den roste Jagten fra 2012. Det er både et humoristisk portræt af en svunden tid og en fortælling om svær kærlighed. Filmen er baseret på instruktørens eget teatertykke, som han opførte i Wien.

Manuskriptet til filmversionen er blevet til i samarbejde med Tobias Lindholm, der også arbejdede sammen med Vinterberg på Submarino og 'Jagten'. Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm har hovedrollerne som Erik og Anna, mens den relativt ukendte Helene Reingaard Neumann spiller Emma.

'Kollektivet' har også Lars Ranthe fra Dirch og Fares Fares fra Kvinden i buret på rollelisten. (copyright: kino.dk)