Mangler plakat

Focus

11 år
1 t. 44 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Focus
Premiere: 05.03.2015
Skuespillere: Will Smith, Margot Robbie, Rodrigo Santoro, Adrian Martinez, Han Soto, Gerald McRaney, BD Wong
Instruktion: Glenn Ficarra, John Requa
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en humoristisk og til tider actionpræget stemning. Den indeholder flere scener af dramatisk karakter, hvor man blandt andet ser folk, der bliver påkørt og skudt. I en scene ser man blandt andet en mand, der bliver skudt direkte i brystet. Scenen er relativt blodig, men den er også indlagt i en fortælleramme, hvor man har en idé om, at der vil ske noget, så manden ikke dør. Da de dramatiske scener alle er indlagt i den humoristiske ramme, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Focus' er en komedie med Margot Robbie og Will Smith

Filmen 'Focus' handler om den erfarne hustler Nicky, der tager den unge, smukke Jess under sin vinge for at oplære hende i svindleriets ædle kunst.

Jess har et naturtalent for uset at nappe punge, tasker og kreditkort fra folk og passer derfor perfekt ind i Nickys bande. Men da lærermester og elev starter et romantisk forhold, begynder komplikationerne at hobe sig op, og snart må Nicky beslutte sig for, hvad der er vigtigst for ham.

'Focus' lægger sig i kølvandet på film som Ocean's Eleven, hvor den kloge snører den mindre kloge, og hvor det sjældent er til at regne ud, hvem der har de bedste kort på hånden.

Will Smith ses i rollen som Nicky, der aldrig rigtig er til at stole på, men hvis principper kommer i karambolage med hans følelsesliv. Novicen Jess spilles af Margot Robbie, der slog igennem som Leonardo DiCaprios kone i The Wolf of Wall Street. (Copyright: kino.dk)