001_2_0.jpg
©Warner Bros.
Plakat for 'Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser'

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser

11 år
2 t. 14 min.
Adventure / Familiefilm / Fantasy
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser
Premiere: 15.11.2018
Skuespillere: Eddie Redmayne, Katherine Waterston, Jude Law, Alison Sudol, Johnny Depp, Ezra Miller, Zoë Kravitz, Dan Fogler, Carmen Ejogo, Ólafur Darri Ólafsson
Genre: Adventure / Familiefilm / Fantasy
Instruktion: David Yates
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en mørk og dramatisk grundstemning og indeholder en række scener med kampe mellem troldmænd og overnaturlige skabninger, personer, der forvandler sig til dyr, går i opløsning eller bliver til mørk røg. I en scene fjernes en lang parasit fra et øje. I en anden scene flygter hovedkaraktererne fra aggressive kattelignende dyr med lysende blå øjne. I en længere dramatisk scene lokkes hovedkaraktererne i en fælde, hvor mange mennesker opløses i mørk røg og blå flammer, der forvandles til aggressive blå ilddrager. De dramatiske scener understøttes af kraftig, dyster musik. Fortællingen udspiller sig imidlertid i et urealistisk eventyrunivers. De dramatiske scener rummer ikke blodig og udpenslet vold og ingen af filmens hovedkarakterer kommer alvorligt til skade. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser' (Fantastic Beasts 2: The Crimes of Grindelwald) er et spin-off på Harry Potter-serien

'Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser' er baseret på J.K. Rowlings bog Fantastiske skabninger... og hvor de findes og er efterfølgeren til filmen af samme navn.

I den første film blev den mægtige troldmand, Gellert Grindelwald, fanget af den unge magizoolog, Newt Scamander. Men Grindelwald er ikke let at holde fanget, og mørkets fyrste undslipper snart med en plan om at samle et følge af ligesindede.

Målet er at skabe en race af fuldblods troldmænd, der skal herske over både magiske og ikke-magiske væsner. Det er nu op til Newt og hans tidligere læremester, Albus Dumbledore, at stoppe de onde kræfter.

Eventyrfortsættelsen er anden del af en serie på i alt fem planlagte film, som foregår i samme verden som Harry Potter-franchisen. Plottet er dog rykket 70 år tilbage i tiden, hvor vi bl.a. kan opleve en ung version af troldmandsskolen Hogwarts rektor, Dumbledore, der bliver spillet af Jude Law.

'Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser' bringer nye karakterer i spil, bl.a. Newt Scamanders bror, og filmen byder både på en klassisk historie om mødet mellem det gode og det onde, mens der naturligvis vil indgå detaljer for ægte fans af Harry Potter. (copyright: kino.dk)

Se bildeserie