jurassicworld2_0.jpg
©UIP
Plakat for 'Jurassic World 2: Fallen Kingdom'

Jurassic World 2: Fallen Kingdom

11 år
2 t. 8 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Jurassic World 2: Fallen Kingdom
Premiere: 07.06.2018
Aldersmærke med vurdering: 11
Filmen har en spændingsmættet stemning og indeholder talrige voldsomme og actionprægede scener med mennesker der flygter fra vulkanudbrud og jages og dræbes af dinosaurer. I en række længere scener forfølges en yngre pige af en glubsk rovdinosaurus, som bl. a. truer hende, mens hun ligger i sengen. I en enkelt scene ses en dinosaurus bide armen af en mand. Imidlertid er de fleste scener med drab på mennesker og dyr ikke udpenslede, lige som filmen også rummer længere rolige sekvenser. Desuden foregår filmen i et urealistisk univers, hvor farerne forløses uden at nogen af filmens hovedfigurer kommer alvorligt til skade. Det vurderes derfor, at filmen kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Jurassic World 2: Fallen Kingdom' er efterfølgeren til den populære 'Jurassic World' fra 2015 med Chris Pratt

Adventurefilmen 'Jurassic World 2: Fallen Kingdom' er efterfølgeren til den populære Jurassic World

Tre år efter, at vi forlod Isla Nublar, lever dinosauerne i bedste velgående på øen, men et vulkanudbrud truer deres eksistens. Claire, der nu styrer en dyrerettighedsorganisation, forsøger at finde en løsning, så fortidsøglerne kan blive reddet fra deres endelige.

Da hun pludselig får hjælp fra uventet kant, drager hun tilbage til øen sammen med dyreadfærdseksperten Owen for at påbegynde en større redningsaktion. Men endnu engang viser menneskets grådighed sig at være den allerstørste trussel.

Chris Pratt og Bryce Dallas Howard vender tilbage i rollerne fra den forrige film, sammen med en gammel kending fra Jurassic-franchisens to første film, nemlig Jeff Goldblum, der igen spiller Ian Malcolm i en kort gæsteoptræden.

'Jurassic World 2: Fallen Kingdom' er det femte kapitel i den samlede dino-saga, som startede med Steven Spielbergs klassiker Jurassic Park i 1993, mens den er anden del i en ny tiltænkt Jurassic-trilogi skrevet af Colin Trevorrow, der stod bag den første World-film, og som også skal instruere den næste og sidste i rækken, Jurassic World 3, i 2021(copyright: kino.dk)

Varm op til din biograftur med vores podcast om Jurassic-filmene.