tretinggalleri1.jpg
©Scanbox
Plakat for '3 ting'

3 ting

11 år
1 t. 29 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt 3 ting
Premiere: 18.05.2017
Skuespillere: Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen, Jacob Lohmann, Lærke Winther
Instruktion: Jens Dahl
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående anspændt stemning. De fleste scener er præget af dialog, hvor mennesker vogter på hinanden. Der er imidlertid også enkelte scener med voldeligt indhold: Skyderier, eksplosioner og personer, som ses dræbt af skud. Da det voldsomme imidlertid er ret kortvarigt og ikke er fremstillet udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Scanbox

Filmen '3 ting' er en dansk spændingsfilm med Nikolaj Coster-Waldau og Birgitte Hjort Sørensen

I den danske spændingsfilm ’3 ting’ har sprængstofseksperten Mikael været med til at røve 60 mio. kr. fra en værdicentral i Tåstrup.

I forbindelse med røveriet er en hæderkronet politibetjent blevet myrdet, og Mikael er eneste vidne i sagen. Den intelligente forbryder har derfor indgået en studehandel med anklageren, hvor han skal stikke sine medsammensvorne.

Mikael har kun tre krav: At politiets efterretningstjeneste opsporer en kvinde ved navn Camilla, at han får bragt en kasse med minder fra et opbevaringslager til sig, og at han får leveret to butterchickens fra den lokale i Valby. De efterfølgende 24 timer op til retssagen ændrer alt sig for samtlige involverede. 

'3 ting' ligger i grænselandet mellem drama og thriller, og selvom der er tale om en film om hårdkogte kriminelle, luskede røverier og forræderier, er der også blevet plads til lettere, humoristiske indslag.

Instruktøren har tidligere skrevet manuskriptet til Pusher fra 1996. (copyright: kino.dk)