009_0.jpg
©Nordisk Film
Plakat for 'Glasslottet'

Glasslottet

11 år
2 t. 7 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Glasslottet
Premiere: 16.11.2017
Skuespillere: Brie Larson, Woody Harrelson, Naomi Watts, Sarah Snook
Instruktion: Destin Daniel Cretton
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående stemning af uforudsigelighed. Der er talrige scener med psykologisk drama, hvor børn skældes ud eller svigtes af deres voksne. Blandt scenerne med ydre drama kan nævnes: Børnenes far ligger bundet til en seng og skriger. En voksen trækker et barn ud af en bil. En mand slår en anden i ansigtet. En pige må sy et blødende sår sammen på sin far. Moderen hænger ud af et højtsiddende vindue og skriger. Tre gange ses faderen kaste sin datter i en svømmepøl, hvor hun oplever, at hun er ved at drukne. En pige skriger med ild i sin kjole. Da filmen imidlertid også er præget af mange kærlige scener, og da det voldsomme gennemgående ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Glasslottet' (The Glass Castle) bygger på bogen om en ung piges opvækst i en dysfunktionel familie med Brie Larson og Woody Harrelson

Filmen 'Glasslottet' handler om den unge journalist Jeanette, der lever i New York som del af yuppie-eliten.

En aften sidder Jeanette i en taxa på vej til en fin galla. Da hun kigger ud af vinduet, ser hun sine hjemløse forældre stå og rode i gadens skraldespande. Oplevelsen sætter gang i minderne om en særdeles rodløs barndom i en dybt dysfunktionel familie med en excentrisk mor og en intimiderende, dog fascinerende, far.

'Glasslottet' er baseret på Jeanette Walls’ selvbiografiske bestseller af samme navn. Instruktøren har tidligere stået bag dramaet Short Term 12, der ligeledes har Brie Larsson i den kvindelige hovedrolle før hun gik hen og vandt en Oscar for Room.

I dramaets anden store rolle ses en intens Woody Harrelson som den alkoholiserede far, der ligesom Viggo Mortensens karakter i sidste års hit, Captain Fantastic, lader sine ekstreme idealer tage overhånd. Woodys rolle dog med en noget mere tvivlsom tilgang. (copyright: kino.dk)