001_4.jpg
©Scanbox
Plakat for 'Logan Lucky'

Logan Lucky

11 år
1 t. 59 min.
Komedie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Logan Lucky
Premiere: 07.09.2017
Skuespillere: Channing Tatum, Adam Driver, Daniel Craig, Katie Holmes, Sebastian Stan, Katherine Waterston, Riley Keough, Seth MacFarlane, Hilary Swank, Jack Quaid
Genre: Komedie
Instruktion: Steven Soderbergh
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en humoristisk stemning og er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder dog også enkelte voldelige scener. I en scene ses et værtshusslagsmål, hvor en mand blandt andet pludselig får banket sit hoved hårdt ned i en bardisk. I en anden scene bliver en mand sparket, mens han ligger ned. Da volden dog ikke er udpenslet, og filmen ellers har en humoristisk og let stemning, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7 -11 år, og filmen får derfor en 11års-grænse.
Distributør: Scanbox

Filmen 'Logan Lucky' er en komedie af Steven Soderbergh med Channing Tatum og Adam Driver

Komedien 'Logan Lucky' handler om minearbejderen og single-faren, Jimmy Logan, der sammen med sin bror, en enarmet bartender og ekssoldat ved navn Clyde, forsøger at bryde familiens uheldigheds-forbandelse.

Da Jimmy mister sit job, må han træffe en beslutning. Skal han fortsat kæmpe som del af underklassens lønslave-system, eller skal han, Clyde og deres fartglade søster begå et stille og roligt kup på en racerbane i North Carolina?

Familien Logan vælger sidste løsning, men da kuppet skal finde sted, står de pludseligt midt i et af årets travleste dage med et kæmpe NASCAR-løb på programmet.

Amatør-tyvene må nu søge hjælp fra den iltre sprængstofsekspert, Joe Bang. Det eneste problem er, at han først skal smugles ud af et fængsel. 

'Logan Lucky' er på mange måder en klassisk heist-film, og er da også instrueret af manden bag Ocean's-trilogien, Steven Soderbergh. Filmen tager dog den uventede underdog-vinkel, der får Soderberghs nyeste kup til at skille sig ud fra mængden.

Channing Tatum og Adam Driver spiller de to brødre, mens selveste Daniel "James Bond" Craig er den ekslosive og nærmest ugenkendelige Joe Bang. I andre biroller ses komikeren Seth MacFarlane og Soderberghs nye muse Riley Keough. (copyright: kino.dk)