dengangimajgalleri2.jpg
©41Shadows
Plakat for 'Dengang i maj'

Dengang i maj

15 år
1 t. 54 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Dengang i maj
Premiere: 06.04.2017
Aldersmærke med vurdering: 15
Filmen har en alvorlig grundstemning, og den indeholder mange scener med realistiske krigsskildringer, som i stort omfang udspiller sig omkring et barn. I flere scener ses blodige lig, og i én scene ser man en familie, der er blevet skudt på vejen, og der dvæles kortvarigt ved hvert enkelt dræbte familiemedlem. I en anden scene ser man et langvarigt luftbombardement og efterfølgende ses nogle dræbte kvinder, som sidder blodige i en lade - den ene døde kvinde med et skrigende spædbarn i favnen. I en tredje scene graver en hovedperson liget af et barn op. Da filmen er fortalt i et roligt tempo, og da den også indeholder varme og positiv forløsning, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.
Distributør: 41Shadows

Filmen 'Dengang i maj' er et fransk krigsdrama med udgangpunkt i Tysklands invasion af Frankrig

I dramaet 'Dengang i maj' er året 1940. Foråret er således godt igang, da Frankrig invaderes af de tyske tropper.

Beboerne i en lille nordfransk landsby tvinges på flugt, ligesom millioner af andre, i håbet om at finde et sikkert sted ved kysten.

Lærerinden Suzanne tager sig af en lille dreng, der er blevet væk fra sin far, Hans, som er blevet arresteret af tyskerne. Da faren frigives, og vender tilbage til byen, er indbyggerne draget på flugt, men han slår sig sammen med en skotsk officer. Sammen begiver de sig ud for at finde frem til hhv. sønnen og soldatens hjemland.

'Dengang i maj' er et stort anlagt krigsdrama med musik af Ennio Morricone. Instruktøren, Christian Carion, har tidligere stået bag den eminente En dag uden krig, der havde Første Verdenskrig som omdrejningspunkt.