
Bekræftet: Her er premieredatoen for den nye Harry Potter-serie
Ren julemagi
Der har længe været tale om, at den nye Harry Potter-serie vil lande i slutningen af december. Nu bekræfter HBO, at den nye serie ‘Harry Potter og De Vises Sten’ har premiere den 25. december på HBO Max.
Den første sæson består af otte afsnit og tager hul på en ny adaption af den første bog i J.K. Rowlings populære serie. Her ankommer Harry, Ron og Hermione til troldmandsskolen Hogwarts og ender alle tre på Gryffindor efter fordelingsceremonien.
De møder nu bl.a. Dumbledore, McGonagall, Snape og Hagrid, der underviser i fag som botanik, magi og eliksirer.
Det er et helt nyt hold af skuespillere, der overtager de ikoniske roller fra filmserien, hvor man som bekendt ser Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson som den elskede trio.
Nu gives tryllestaven videre til Dominic McLaughlin, Alastair Stout og Arabella Stanton som netop Harry, Ron og Hermione, hvilket du kan se, når julemaden har lagt sig og gaverne ikke længere er under træet.
‘Harry Potter og De Vises Sten’ har premiere den 25. december på HBO Max.
Se traileren for serien herunder: