
Dansk stjerne får hovedrolle i ny amerikansk gyserserie: Baseret på populær podcast
Starter optagelse snart
Den danske stjerne Nikolaj Coster-Waldau opnåede stor succes efter sin rolle som Martin i Ole Bornedals ‘Nattevagten’ fra 1994, en rolle som han genbesøgte i opfølgeren ‘Nattevagten 2 - Dæmoner går i arv’ fra 2023.
Nu har Deadline meddelt, at han vender tilbage til gysergenren i den kommende serie The Black Tapes. Serien, der består af otte afsnit, er baseret på en podcast fra 2015 af samme navn.
Serien følger Dr. Richard Strand (Coster-Waldau), en psykiater med en mystisk fortid, der indgår et samarbejde med til utilregnelige videnskabsmand Alex Regan. De har til formål at afsløre sandheden bag flere paranormale hændelser som hjemsøgelser, besættelser, forsvindinger og uhyggelige legender – også kaldet The Black Tapes.
Men efterhånden som Strand og Regan kommer nærmere sandheden på disse hændelser, opdager de en skjult okkult verden udover vores egen og her støder de ind i en gammel apokalyptisk sammensværgelse.
Skaberne af podcasten Terry Miles og Paul Bae står også bag den kommende gyserserie i samarbejde med John Rogers (Transformers).
Gys har i haft kæmpe succes både i biograferne og på streaming. Først og fremmest med hit-filmene ‘Obsession’ og ‘Backrooms’, mens populære serier som ‘Widow’s Bay’, ‘Carrie’ og 'Crystal Lake’ alle har opnået både priser og masser af seere. Derfor er det jo ekstra spændende, at den danske stjerne kaster sig over en gysergenren igen, som han bl.a. også gjorde i ‘Mama’ fra 2013.
Det vides ikke, hvornår ‘The Black Tapes’ får premiere, men optagelser starter i januar 2027.