jesperbloodaxe
Foto: Prime Video

Danske stjerner går i krig i første trailer til ny storserie fra manden bag 'Vikings'

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

Jesper Christensen spiller kendt viking

Første sæson af den kommende Prime Video-serie Bloodaxe, har nu fået sin første trailer. Se den i bunden af artiklen.

Den store vikingeserie har flere danske skuespillere på rollelisten. Jesper Christensen, Mads Reuther, og Sisse Marie vil alle være at finde i den første sæson.

Allerede inden den første sæson har haft premiere, er anden sæson blevet planlagt. I den får vi flere danske tilføjelser, da Sebastian Bull og Lasse Steen tilslutter sig den danske trekløver.

I traileren får vi første kig på Jesper Christensen i den blodige vikingeserie, hvor økserne svinger sig fra højre til venstre og mandefald foregår i hobetal.

Jesper Christensen spiller den kendte viking Harald Hårfager.

‘Bloodaxe’ handler om den historiske viking Erik Blodøkse (spillet af Xavier Molyneux) og hans magtfulde hustru Gunnhild, spillet af Bridgerton-stjernen Jessica Madsen.

Første sæson følger historien om parrets kamp om den norske trone i en tid præget af rivaliserende konger, skiftende alliancer og blodige forræderier.

Konflikten vokser sig samtidig større og trækker både andre skandinaviske magthavere og en mægtig engelsk hersker ind i kampen.

Norske Gard Løkke og Melina Åkerman samt House of the Dragon-skuespilleren Kieran Bew og George Burgess får også tilbagevendende roller i serien, hvor også Maddy Ambus og Steven Brand nu har sluttet sig til holdet.

Det er Michael Hirst, som står bag serien. Han har tidligere skabt den populære serie ’Vikings’, der løb over seks sæsoner fra 2013 til 2020.

’Bloodaxe’ sæson 1 får premiere den 20. januar på Prime Video.

Se den første trailer herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: