DiCaprio og Scorsese genoptager længe ventet seriemorder-film

Har været undervejs siden 2010
'Once Upon a Time in... Hollywood'
(© 'Once Upon a Time in... Hollywood' / Sony Pictures)

I over 10 år har filmatiseringen af bog-klassikeren ’The Devil in the White City’ været undervejs - med kasserede Tv-serier og udskiftende manusforfattere. Men det tyder på, at projektet endelig er i præ-produktion. 

Ifølge Deadline er 20th Century kommet med på projektet efter mange års spekulationer om, hvad der skulle ske med de eftertragtede rettigheder. De fortæller også, at Leonardo DiCaprio er i tale som en af hovedrollerne, og Martin Scorsese som instruktør.

Den historiske bog 'The Devil in the White City: Murder, Magic and Madness at the Fair That Changed America', blev udgivet i 2004 af amerikanske forfatter og journalist, Erik Larson, og hvis status som en New York Times-Bestseller, har gjort den yderst eftertragtet i Hollywood.

Historien tager udgangspunkt i den berygtede seriemorder, Dr. H.H. Holmes, som man formoder dræbte mellem 27 og 200 mennesker i forbindelse med Chicago World's Fair i 1893.  

Selvom der i skrivende stund ikke forligger et manuskript til filmen, så forlyder det, at DiCaprio og Scorsese kommer til at producere projektet sammen med Stacey Sher (Django Unchained), Rick Yorn (The Irishman) og Jennifer Davisson (The Revenant).

Både DiCaprio og Scorsese har været involveret i projektet over lang tid. DiCaprio fik rettighederne til bogen i 2010 under sit produktionsselskab Appian Way Productions, og Scorsese kom med på projektet i 2015, hvor det var Billy Ray (The Hunger Games), der dengang var sat som manusforfatter på filmatiseringen.

’The Devil in the White City’ blev senest udviklet til en Hulu-serie med Todd Field (Tár) i instruktørstolen, og Keanu Reeves på skuespillerlisten. Den idé blev dog skrottet i 2023.

Leonardo DiCaprio og Martin Scorseses samarbejde går mange år tilbage med deres første film sammen i ‘Gangs of New York’. Herefter er vi blevet beriget med instruktør-skuespiller duoen fem gange, med The Aviator, The Departed, Shutter Island, The Wolf of Wall Street og senest Killers of the Flower Moon.

Scorsese har flere film i ærmet med biografierne af Frank Sinatra og Theodore Roosevelt, hvor DiCapiro igen er rygtet til at spille hovedrollen i begge film. Begge film skulle dog være i tomgang, hvilket kan åbne op for produktionen af seriemorder-filmen. 

I 2023 var det seneste nye, at Scorsese ville tage sig af endnu en David Grann bog med DiCaprio i hovedrollen, nemlig 'The Wager: A Tale of Shipwreck, Mutiny, and Murder', som er samme forfatter til hans sidste Oscar-nominerede film, den førnævnte 'Killers of the Flower Moon'. 

I 2024 afslørede Scorsese, at hans næste film ville være en fortolkning af bogen 'A life of Jesus' af Shūsaku Endō.

Leonardo DiCaprios næste film er en unavngivet Paul Thomas Anderson film fra Warner Bros.

Nyeste film i biografen