Disse film skal konkurrere om årets Guldpalme: Flere danskere involveret

Filmfestivalen i Cannes rykker tættere på, og i maj går det løs i den sydfranske by for 78. gang. Nu er filmene i hovedkonkurrencen blevet offentliggjort, og selvom der ikke er direkte danske film blandt Gulpalme-kandidaterne, er der flere danske filmfolk involveret i de nominerede værker.
Mest prominent er nok den danskfødte, norske instruktør Joachim Trier, der er nomineret til Guldpalmen for spillefilmen Sentimental Value. Den stjernespækkede film er co-produceret af Zentropa i Danmark og Zentropa Sweden og har Renate Reinsve, Stellan Skarsgård, Inga Ibsdotter Lilleaas og Elle Fanning på rollelisten.
Det er fjerde gang, at Joachim Trier har en film udtaget til filmfestivalen i Cannes, og hans seneste film, Verdens værste menneske, deltog ved hovedkonkurrencen i 2021, hvor Renate Reinsve modtog prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller.
I den nye film følger man skuespilleren Nora (Reinsve) og hendes søster Agnes (Lilleaas), da deres far, Gustav (Skarsgård), pludselig dukker op i deres liv igen efter lang tids fravær. Gustav var engang en kendt filmskaber og tilbyder nu Nora hovedrollen i sin nye film. Men at arbejde med sin far, er det sidste, hun kunne tænke sig.
Bag kameraet er der flere danske bidrag. Filmens fotograf er danske Kasper Tuxen, som også fotograferede 'Verdens værste menneske', og filmens klipper er dansk-franske Olivier Bugge Coutté, som har arbejdet sammen med Trier på samtlige seks spillefilm.
'Sentimental Value' skal kæmpe med 18 andre film om Guldpalmen, og der er hård konkurrence. Store navne pryder listen med Wes Andersons nye film The Phoenician Scheme, Richard Linklaters 'Nouvelle Vague' samt de dobbelte Guldpalmevindende Dardenne-brødres 'Young Mothers' blandt de mest prominente.
Derudover finder vi amerikanske Ari Aster med filmen 'Eddington', som har danske Lars Knudsen som producent, ligesom han har været på instruktørens tidligere værker Hereditary, Midsommar og Beau Is Afraid.
Filmfestivalen i Cannes finder sted fra den 13. til den 24. maj.
Konkurrence-film
In Simple Accident, Jafar Panahi
Sentimental Value, Jochim Trier
Romeria, Carla Simone
The Mastermind, Kelly Reichardt
The Eagles of the Republic, Tarik Saleh
Dossier 137, Dominik Moll
The Secret Agent, Kleber Mendonça Filho
Fuori, Mario Martone
Two Prosecutors, Sergei Loznitsa
Nouvelle Vague, Richard Linklater
Sirat, Oliver Laxe
La Petite Derniere, Hafsia Herzi
The History of Sound, Oliver Hermanus
Young Mothers, Jean-Pierre and Luc Dardenne
Eddington, Ari Aster
The Phoenician Scheme, Wes Anderson
Renoir, Chie Hayakawa
Alpha, Julie Ducournau
Leave One Day, Amelie Bonin
Die My Love, Lynne Ramsay
Mother and Child, Saeed Roustaee
Un Certain Regard
The Mysterious Gaze of the Flamingo, Diego Céspedes
My Father’s Shadow, Akinola Davies Jr
Urchin, Harris Dickinson
Eleanor the Great, Scarlett Johansson
Once Upon A Time In Gaza, Tarzan Nasser and Arab Nasser
Aisha Can’t Fly Away, Morad Mostafa
Meteors, Hubert Charuel
Pillion, Harry Lighton
Love Me Tender, Anna Cazenave Cambet
Un poeta, Simón Mesa Soto
O riso e a faca, Pedro Pinho
The Chronology of Water, Kristen Stewart
Udenfor konkurrence
Mission: Impossible – The Final Reckoning, Christopher McQuarrie
Vie Privée, Rebecca Zlotowski
The Richest Woman in the World, Thierry Klifa
The Coming of the Future, Cedric Klapisch
Midnatsforestillinger
Le roi solei, Vincent Maël Cardona
Honey Don't, Ethan Coen
Cannes Premiere
Amrum, Fatih Akin
Splitsville, Mike Corvino
The Disappearance of Josef Mengele, Kirill Serebrennikov
Orwell, Raoul Peck
The Wave, Sebestian Lelio
Connemara, Alex Lutz
Renai Saiban, Kōji Fukada
The Love That Remains, Hlynur Pálmason
Magalhaes, Lav Diaz
Specialvisninger
Stories of Surrender, Andrew Dominik
The Magnificent Life of Marcel Pagnol, Sylvain Chomet
Exit 8, Genki Kawamura
Dolloway, Yann Gozlan
Amelie et la métaphysique des tubes, Maïlys Vallade & Liane-Cho Han
Mama, Or Sinai
Arco, Ugo Bienvenu
Qui brille au combat, Joséphine Japy








