Eddie Murphy er stadig bitter over 30 år gammel joke fra komikerkollega

Stjernen mener, at det var racistisk
Frækkere end Politiet Tillader: Axel F
(© Netflix)

TV-programmet 'Saturday Night Live' har været en af søjlerne, som amerikansk komik har stået på siden midten af ​​70'erne. Da den dengang 19-årige Eddie Murphy var en del af holdet, i perioden 1980-1985, bliver af mange betragtet som nogle af bedste sæsoner af SNL nogensinde.

Selvom Murphy var stand-up komiker før SNL, indrømmer han selv, at programmet hjalp med at skubbe hans karriere frem, så han kunne ende på det store lærred.

Så hvorfor skulle det tage 20 år for ham at vende tilbage til programmet? Spekulationerne har været mange gennem årene, men i et nyligt interview med New York Times, fortæller Murphy selv, at én helt bestemt vittighed fra 1995 om ham var årsagen.

Det var komikeren David Spade, der som en del af hans "Hollywood Minute"-sketch til et billede af Murphy grinende sagde: "Se børn, det er en faldende stjerne. Ønsk noget!”.

Spades stik til Murphy fulgte umiddelbart efter premieren på ​​filmen 'Vampire in Brooklyn', der havde Murphy i hovedrollen sammen med Angela Bassett, og var et gigantisk finansielt flop.

Murphy lod ikke Spades kommentar om hans karriere passere. Han sagde forleden følgende til New York Times:

- Jeg er en del af ​​familien, og så fucker du med mig på den måde? Det sårede mine følelser.

Ifølge Murphy var det dog ikke kun David Spade, han var vred på.

- Jeg ved, at han ikke bare kan sige sådan noget. En joke skal igennem flere kanaler, så producenterne syntes, det var okay at sige det. Og blandt alle de mennesker, der har været i programmet, har du aldrig hørt nogen lave en joke om nogens karriere.

- Det var sådan: "Yo, hvordan kunne I gøre det? Min karriere? Virkelig? En joke om min karriere?”. Så jeg syntes, det var under lavmålet. Og det var lidt racistisk, syntes jeg - jeg følte, det var racistisk.

I sin memoirer fra 2015 skrev Spade, at Murphy "hadede" ham, og det var først 20 år efter hans "dumme vittighed", at parret begravede stridsøksen.

Desværre for fans betød hele misæren, at Murphy ikke ville vende tilbage til SNL før programmets 40 års jubilæum i 2015. Siden da har Murphy også været vært en enkelt gang i 2019.

Eddie Murphy er netop nu aktuel i 'Frækkere end Politiet Tillader 4: Axel F', der kan ses på Netflix.