Efter 'Dune: Del 2': Zendayas næste film bliver noget helt andet

Fra filmskaberen bag 'Call Me By Your Name'
Challengers
(© Challengers / Warner Bros.)

Skuespilleren Zendaya er på alles læber, og lige nu har hun en bærende rolle i storfilmen Dune: Del 2. Filmen har netop overgået sin forgænger i indtjening.

Den 27-årige stjernes næste film i biografen er dog en helt anden genre end den bombastiske science fiction-film. Her er nemlig tale om et romantisk trekantsdrama med titlen Challengers.

Se billeder og filmens trailer nederst.

Zendaya gøres selskab af Josh O'Connor og Mike Faist i rollerne som henholdsvis Patrick og Art.

Hun portrætterer tennisspilleren Tashi, som er blevet træner og nu står for sin mand Arts karriere.

LÆS OGSÅ: 12 film vi glæder os EKSTRA meget til i 2024

Da Art imidlertid bliver tvunget til at spille mod sin barndomsven og Tashis ekskæreste Patrick, bliver det starten på en kompleks kærlighedstrekant.

Bag kameraet finder vi Luca Guadagnino, der har vist sig som ekspert i romantiske dramaer med et twist. Bare tænk på Call Me By Your Name om en spirende homoseksuel romance, og Bones and All om kærlige kannibaler. I øvrigt begge med Zendayas Dune-medspiller Timothée Chalamet i front.

'Challengers' får biografpremiere den 25. april.

Billedgalleri