Efter stofmisbrug, retssager og fyringer: Johnny Depp gør nu comeback

Sådan blev Depp smidt ud af Hollywood
Johnny Depp
(© Jeanne du Barry / Stéphanie Branchu & Why Not Productions)

Man kan roligt sige, at Johnny Depp har haft en tumult karriere med meget høje højdepunkter og meget lave lavpunkter. 

I flere år har hans person udenfor for biograflærredet fyldt mere end omvendt, men på trods af en række kontroverser har Depp fortsat med at arbejde og oplevede et triumferende øjeblik på sidste års filmfestival i Cannes, da hans franske dramafilm, Jeanne du Barry, modtog 7 minutters stående bifald - hvilket fik skuespilleren til at græde. 

Nu får vi i Danmark mulighed for at opleve Depps comeback, når filmen rammer de danske biografer i næste uge. Men vejen dertil har ikke været nem. 

Nightmare on Elm Street
(© New Line Cinema)

"Skulle betale husleje"

Selvom stjernen nu bedst er kendt for sin imponerende liste af skuespilpræstationer, var hans oprindelige drøm at blive musiker. 

Han droppede ud af skolen i en alder af 16 efter at have tilsluttet sig et band kaldet The Kids, som senere blev omdøbt til Six Gun Method.  

I en alder af 20 år pakkede han sine kufferter og flyttede til Los Angeles med gruppen, efter at have tilbragt fire år med at spille i klubber rundt om i Florida. Her blev han kæreste med en pige ved navn Lori, der på det tidspunkt arbejdede som makeup-artist og blev ansat til at arbejde på en film med Nicolas Cage i hovedrollen. 

Hun introducerede Nicolas for Johnny, som overbeviste ham om at prøve sig med skuespil og hjalp ham med at finde en agent. Den nævnte agent skaffede ham derefter en audition til gyserfilmen A Nightmare on Elm Street, og på trods af at han ikke havde nogen erfaring, fik han mirakuløst rollen. 

Ifølge skuespilleren selv besluttede han at give skuespil en chance, fordi han var ved at løbe tør for penge og "skulle betale husleje".  

Efter filmen blev et stort hit, fortsatte han hurtigt med at score hovedroller i en række andre film, herunder 'Cry-Baby', 'Edward Scissorhands', 'What's Eating Gilbert Grape', 'Donnie Brasco', 'Sleepy Hallow' og 'Blow'. Bare for at nævne nogle stykker.

Depps største rolle kom uden tvivl i 2003, da han fik hovedrollen som Captain Jack Sparrow i Disneys Pirates of the Caribbean, der i manges øjne cementerede ham som en af ​​de største stjerner i Hollywood. 

Billede
Disney

”Den eneste måde at dæmpe smerten på” 

Depp kæmpede med stofmisbrug længe før han var i nærheden af at ramme stjernestatus. Han fortalte til Rolling Stone i 2018, at hans problemer faktisk begyndte i allerede i barndommen. 

Stjernen mindedes, hvordan hans far var fraværende det meste af tiden, og hvordan han som barn ofte fik "irrationelle tæsk" af sin mor.

- Min mor var måske det ondeste menneske, jeg nogensinde har mødt i mit liv. Og jeg tilbad hende, har Depp fortalt.

Han blev stofafhængig allerede som 11-årig, da han i al hemmelighed tog nogle af sin mors nervepiller, uden hun vidste det.

Stjernen beskrev stoffer og alkohol som "den eneste måde at dæmpe smerten på”. Og da han var 14 år havde han prøvet ”alle slags stoffer, man kender til".

Da hans karriere for alvor tog fart gennem 1990'erne, blev hans problemer kun forværret - og han fik hurtigt et voldsomt ry som en rigtig festabe.

I 1994 blev han anholdt for at have hærget et hotelværelse på Mark Hotel i New York. Anklagen frafaldt til sidst, men han endte med betalte hotellet næsten 10.000 dollars for hændelsen.

Fear and Loathing in Las Vegas
(© Universal)

”Jeg var sikker på, at det ville eskalere til vold”

Johnny har gennem årene også været kendt som en sand kvindebedårer. Efter at han og hans første kone, Lori, gik fra hinanden i 1985, begyndte han snart på en række mislykkede romancer heriblandt med navne som Jennifer Grey, Winona Ryder og Kate Moss, før han slog sig ned med den franske skuespiller Vanessa Paradis. 

De var sammen i 14 år og fik to børn, Lily-Rose Depp og Jack Depp, hvoraf førstnævnte lige nu har gang i sin egen succesrige skuespilkarriere med bl.a. sidste års The Idol og Nosferatu, der udkommer i starten af 2025.

Kort efter sit break-up med Vanessa blev Johnny knyttet til Amber Heard, som han havde mødt på settet af The Rum Diary i 2009.

De begyndte at date i 2012, og blev gift i februar 2015. Men de var kun gift i et år, før Amber søgte om skilsmisse i maj 2016 – deres tumultariske frohold ville dog fortsætte med at forfølge dem begge i de kommende år.

I 2018 skrev Amber en artikel til Washington Post, hvori hun anklagede sin eks for misbrug i hjemmet. Det udløste den nu famøse ærekrænkelsessag, der fyldte enormt meget i mediebilledet i 2022.

Aquaman-stjernen påstod, at Johnny slog hende tre gange i 2013. Hun hævdede også, at han engang angreb hende i en kokain- og alkoholdrevet tirade over beskyldninger om, at hun var ham utro med James Franco.

Johnny sagde derimod på, at Amber var den, der havde tendens til at blive voldelig.

- Hvis vi blev ved med at skændes, var jeg til sidst sikker på, at det ville eskalere til vold, og det gjorde det ofte, udtalte han dengang til juryen.

I næsten to måneder kæmpede de to Hollywood-stjerner i retten, mens millioner af mennesker så med online.

I sidste ende faldt dommen ud til fordel for Pirates of the Caribbean-stjernen, og Amber Heard blev dømt til at betale 10 millioner dollars i kompenserende skadeserstatning og 5 millioner dollars i straferstatning, selvom den sidstnævnte betaling i sidste ende blev reduceret til 350.000 dollars i henhold til Virginia-lovgivning. Hun blev tildelt 2 millioner dollars i erstatning ud af de 100 millioner dollars, hun søgte i sin modsag mod Johnny.

The Rum Diary
(© FilmDistrict)

”Jeg er ikke forsvundet”

Hvor efterlader det så den 60-årige skuespiller?

I 2018, midt i beskyldningerne fra Amber, blev Johnny fyret fra en række store projekter. Han blev fordrevet fra Dark Universe-franchisen uden at producere en eneste film og blev tvunget til at træde tilbage fra Fantastic Beasts-filmene efter anmodning fra produktionsselskabet Warner Bros.

Hans største tab var uden tvivl, da Disney fjernede ham fra Pirates of the Caribbean-serien, idet han tidligere har erklæret, at han ønskede at bringe en ”helt ny energi” til franchisen. Disney arbejder lige nu på en reboot af franchisen, hvor Depp umiddelbart ikke er en del af planerne.

Men Depp er som skrevet nu tilbage i den franske film 'Jeanne du Barry', som han optog i Paris kort tid efter, at den opsigtsvækkende retssag med Heard blev afsluttet.

Filmen havde premiere på filmfestivalen i Cannes sidste år, og da skuespilleren deltog i en fremvisning for den, modtog han syv minutters stående bifald, som resulterede i, at han blev overvældet af følelser.

Men da han blev spurgt, om filmen markerede hans "comeback" som skuespil under en pressekonference i samme uge, var han slet ikke enig i det ordvalg:

- Jeg bliver ved med at undre mig over ordet 'comeback', fordi jeg er ikke forsvundet. Jeg bor faktisk omkring 45 minutter væk herfra. 'Comeback' er næsten som om, jeg kommer ud og laver en stepdans - danser mit bedste og håber du godkender det.

'Jeanne du Barry' har dansk biografpremiere torsdag d. 4. april.