Filminstruktør fik brutale dødstrusler: "FBI måtte ind over"

Instruktør Christopher Landon er i næste uge biografaktuel med thrilleren Drop, og i den forbindelse har filmskaberen for første gang åbent fortalt om sit valg om at stoppe som instruktør på 'Scream 7'.
Landon, der bl.a. har stået bag den Scream-inspirerede gyser Happy Death Day, var ellers et meget oplagt bud til at føre franchisen videre. Men i december 2023 forlod instruktøren filmen i kølvandet på at flere problemer og dødstrusler. Noget han selv kalder "Et drømmejob der blev til et mareridt" overfor Vanity Fair.
Det skete, efter hovedrolle Melissa Barerra under stor mediebevågenhed var blevet fyret fra 'Scream 7' grundet sin offentlige støtte til Palæstina i krigen mod Israel.
Netop den fyring ramte Christopher Landon hårdt, og dødstruslerne begyndte at tikke ind:
- Jeg fik beskeder, hvor der stod: "Jeg finder dine børn, og så slår jeg dem ihjel, fordi du støtter børnemord. Chefen for sikkerhed fra forskellige studier og FBI måtte ind over og undersøge truslerne. Det var yderst aggressivt og meget uhyggeligt.
Christopher Landon fortæller, at han oprindeligt blev fik skylden for Barerras fyring:
- Jeg tror, at i folks mangel på at forstå, hvordan Hollywood fungerer, og hvad hierarkiet er, tænkte fans: "Det er ham", og så kom de efter mig med knivene trukket.
Landon understreger dog, at han ikke fyrede hende:
- En del mennesker tror, at jeg havde noget med det at gøre, og det var ikke mit værk. Jeg havde ingen kontrol over situationen overhovedet.

Om sit valg om at stoppe på 'Scream 7' fortæller Landon:
- Jeg besluttede, at jeg ikke ville give noget af mig selv til det. Det var ikke det værd for mig. Jeg ville hellere lægge min indsats et andet sted, hvor jeg kunne føle mig værdsat og respekteret. Hadet og misbruget ødelagde det for mig, og jeg tabte min kærlighed til at fortsætte. Midt i al kaosset sørgede jeg over tabet over et af mine drømmejobs.
Christopher Landons historie kommer få dage efter, at Jenna Ortega, som også forlod 'Scream 7' - dagen efter Melissa Barerras fyring - har afsløret, at hun oprindeligt løj. I 2023 lød det, at det skyldtes "problemer med at få skemaet til at gå op". Til The Cut fortalte Ortega dog tidligere på måneden:
- Det med Melissa skete, og det hele var ved at falde fra hinanden. Hvis 'Scream 7' ikke var med det hold af instruktører og de mennesker, jeg blev forelsket i, så virkede det som det rigtige valg for mig i min karriere på det tidspunkt.
Ifølge Christopher Landon havde Jenna Ortega dog allerede forladt projektet før, at han skrev under som instruktør.
'Scream 7' står nu til at få premiere i februar 2026 med et helt nyt hold og historie. Instruktørposten blev overtaget af Kevin Williamson, der var den oprindelige forfatter bag den første 'Scream' i 1996.