Fyret Marvel-skuespiller om comeback til Downey Jr.: "Det knuser mit hjerte"
Marvel har gang i den helt store film- og skuespiller-rokade.
Ikke nok med, at de seneste MCU-projekter - med undtagelse af den biografaktuelle Deadpool & Wolverine - har skuffet ved billetlugerne, så valgte Marvel også at fyre Jonathan Majors, der var udset til at være den nuværende fases helt store hovedskurk Kang. Det skete efter en dom i retten.
Ja, den kommende Avengers-film var faktisk kaldt 'Avengers: The Kang Dynasty'. Men det er alt sammen fortid nu, for i weekenden offentliggjorde Marvel deres nye, storslåede Avengers-planer.
Planerne inkluderer et comeback til Iron Man-skuespilleren Robert Downey Jr., der vender tilbage til MCU - nu som skurken Dr. Doom.
Det sker i første omgang i den næste Avengers-film, der nu har titlen Avengers: Doomsday. Nyheden om den 59-årige stjernes tilbagevenden er næppe gået manges næser forbi. Heller ikke den nu skrottede Marvel-skuespiller Jonathan Majors.
I et interview til TMZ forholder skuespilleren sig til den nye udvikling hos Marvel:
- Ja, mit hjerte er knust. Selvfølgelig, svarer Majors, da han bliver spurgt, om han er såret over Marvels nye retning.
- Jeg elsker Kang. Doctor Doom er fed dog.
Selv afviser skuespilleren heller ikke at trække i skurke-tøjet igen:
- Hell yeah! Hell yeah! Jeg elsker ham. Jeg elsker Kang. Hvis det er det, som fans vil have, og det er, hvad Marvel gerne vil, så lad os gøre det.
I samme interview forhold Majors sig også til, at Robert Downey Jr. har noget kulørt fortid med lovovertrædelser.
Marvel Studios kommende film i biografen (amerikanske premieredatoer - de danske forventes dagen før):
Captain America: Brave New World – 14. februar 2025
Thunderbolts – 5. maj 2025
The Fantastic Four: First Steps – 25. juli 2025
Blade – 7. november 2025
Avengers: Doomsday – 1. maj 2026
Avengers: Secret Wars – 7. maj 2027
Deadpool & Wolverine kan ses i biografen lige nu. Find dine billetter her på kino.dk.