
Hella Joof lærte en vigtig ting om sig selv efter at have lavet 'Nøjsomheden'
Filmen har solgt over 200.000 billetter
Lige nu kan du i biografen se Hella Joofs komedie Nøjsomheden, der indtil videre har solgt over 200.000 billetter!
Hella Joof var i forbindelse med filmens premiere forbi Kino.dk til et interview. Her lagde instruktøren vægt på en vigtig ting, som hun havde lært efter at have læst og lavet ‘Nøjsomheden’.
- Jeg kan godt lide, at man som publikum bliver udfordret, og sådan havde jeg det også, da jeg læste den her.
- Jeg bliver udfordret omkring, hvad for nogle mennesker, som jeg godt kan lide. Og så opdager jeg, jeg kan også lide dem, som opfører sig virkelig dårligt. Det er jo en god erfaring.
Du kan se det fulde interview med Hella Joof og hovedrolleindehaveren Andrea Heick Gadeberg i bunden af artiklen, hvor de fortæller meget mere om filmen.
Den nye romantiske komedie skildrer historien om Mona, der møder den litteraturstuderende Nikolaj fra den fine ende af byen - og de forelsker sig hovedkulds.
Men der er langt fra Nikolajs kulturradikale overklassebaggrund med akademikerforældre til Monas verden med flaskeøl, et par på hatten på den lokale bodega og en stærkt udfordrende familie.
Rollelisten til ‘Nøjsomheden’ tæller bl.a. også Clint Ruben, Iben Hjejle, Maria Rossing, Ulrich Thomsen og Lotte Andersen.
Se hele interviewet herunder: