Billede fra 'Nøjsomheden'
©Scanbox A/S
Plakat for 'Nøjsomheden'

Nøjsomheden

Tilladt for børn fra 11 år1 t 45 mDansk / Komedie / Romantik

Anmeldelser fra medierne

(10)

Filmmagasinet Ekko
"Hella Joof kysser og krammer sit publikum, mens hun smugler både klassesatire, dødsangst og social alvor ind i en varm folkekomedie." (Kristian Ditlev Jensen)
Moovy
"En varm, morsom og umådeligt charmerende film for et publikum i alle aldre." (Regitze Jørgensdatter)
Børsen
"Er en varm og underfundig romantisk komedie, der oser af kærlighed til sine karakterer. En livsklog film om at finde modet til at stå ved den, man er. Et godt og typisk Hella Joofsk budskab i en kold tid." (Michael Solgaard)
CPHCulture
"Den danske sommerfilm, vi ikke vidste, vi havde savnet." (Michael Søby)
Jyllands-Posten
"Er skarp og charmerende, når den lader kærligheden støde sammen med klasseskel og kulturelle koder. Men dens eget blik på underklassen er indimellem lige lovlig karikeret." (Freja Dam)
Kulturbunkeren
"Oser af udforskningslyst, når det kommer til persongalleriet, og insisterer heldigvis på, at mindre også kan gøre det." (Bo Dalum)
Vi elsker serier
"Der er blevet skruet op for humoren og de skæve karakterer i Hella Joofs skønne filmatisering af Stine Askovs fabelagtige roman." (Louise Kidde Sauntved)
Berlingske
"Er omtrent lige så rå og hårdtslående som det blide hav af hyggelige pastelfarver, multikunstneren Joof har pyntet sin underklasse med." (Thea Torp)
Politiken
"Hella Joof vil gerne slå et slag for bogen og læselysten, men midt i den sociale satire bliver det også lidt af et slag i luften." (Kim Skotte)
Soundvenue
"Romancen mellem Andrea Heick Gadeberg og Clint Ruben lykkes i Hella Joofs filmatisering, men ‘Nøjsomheden’ mangler til syvende og sidst nøjsomhed." (Mathilde Johanne Kristiansen)
Information
"Er en veloplagt folkekomedie om social nød og snarlig død." (Lone Nikolajsen)
POV International
"Både stjerner som Iben Hjejle og Ulrich Thomsen glimrer, mens Andre Heick Gadeberg i hovedrollen er fortryllende." (Mikkel Stolt)

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Nøjsomheden
Premiere: 27.08.2026
Skuespillere: Andrea Gadebjerg Heick, Clint Ruben, Iben Hjejle, Maria Rossing, Ulrich Thomsen, Lotte Andersen
Genre: Dansk / Komedie / Romantik
Instruktion: Hella Joof
Manus: Bo Hr. Hansen
Censur med vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Filmen har en varm og rolig grundstemning. Den indeholder dog flere scener med slagsmål og voldsomme skænderier, og i én dramatisk scene bliver en hovedperson overfaldet og forsøgt voldtaget af en mand med et uhyggeligt udseende. Da filmen også er humoristisk og positiv, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Originalsprog: Dansk
Distributør: Scanbox

En romantisk komedie af Hella Joof

Mona elsker at læse og bøgerne er hendes tilflugtssted fra livet i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden, hvor hun er vokset op med sin mor Mømmer, der har en behandlingskrævende samlermani og aldrig smider noget ud.

Heldigvis har hendes rapkæftede moster Tut altid hjulpet Mona på rette vej, blandt andet ved at skaffe hende et job i den lokale boghandel. Her møder hun den litteraturstuderende Nikolaj fra den fine ende af byen, og de forelsker sig hovedkulds. Men der er langt fra Nikolajs kulturradikale overklassebaggrund med akademikerforældre, der holder afslappede sommerfester med hørklædte gæster og champagne, til Monas verden med flaskeøl, et par på hatten på den lokale bodega og en stærkt udfordrende familie.

Kan kærligheden sejre på tværs af Strandvejen, eller er forskellen mellem dem for stor?

Se billedgalleri