Hugh Jackman afviser brug af steroider til at opnå sin vilde Wolverine-krop
Hugh Jackman bruger ingen præstationsfremmende midler, når han skal i sin vanvittige topform til rollen som X-Men-helten Wolverine.
Det fortæller han i et interview med ”Who’s Talking to Chris Wallace” (via Variety), hvor værten præsenterer den 54-årige stjerne med anklager om brug af steroider:
- Nej, jeg elsker mit job, og jeg elsker Wolverine, starter Jackman og fortsætter:
- Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger her, men jeg hørt nogle historier om, hvad bivirkningerne er ved det. Og jeg tænkte: ”Så meget elsker jeg det heller ikke”. Så nej, jeg har gjort det på den gammeldags måde.
LÆS OGSÅ: Hugh Jackman overrasker i valget af favorit superheltefilm
- Og jeg kan fortælle dig, jeg har spist så meget kylling – jeg beklager til alle veganere og vegeterer og til alle verdens kyllinger. Karmaen er ikke i min favør. Hvis de højere magter på nogen måde er i familie kyllinger, så er jeg i vanskeligheder, afslutter Jackman.
Den australske skuespiller har fortalt, at han forventer at skulle bruge seks måneder på at træne sig op til den kommende Deadpool 3, hvor al tiden vil gå med at træne, spise og være sammen med familien. Hugh Jackman er en yderst dedikeret herre.