Billede fra 'You Can See Everything'
Foto: SF Studios

Hypet film kommer til Danmark: Her er premieredatoen

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

Endelig sker det!

Hele verden taler om den lige nu.

Nathan Fielder og Lance Oppenheims dokumentarfilm You Can See Everything har efter sin amerikanske premiere den 16. oktober sat sig selv på verdenskortet med lynets hast.

Nu er der endelig kommet en dansk premieredato - og den er lige om hjørnet! ‘You Can See Everything’ har nemlig biografpremiere den 19. november.

Den hypede film har modtaget et væld af roser fra både anmeldere og publikum.

I øjeblikket har dokumentaren hele 9,3/10 stjerner på filmdatabasen IMDb, mens filmen scorer 98 % friskhed hos anmelderstanden og 96 % hos publikum på Rotten Tomatoes.

Billede fra 'You Can See Everything'
Foto: SF Studios

Frederik Malling Juul, der er filmchef hos SF Studios, siger i en pressemeddelelse:

- Nogle film er ganske enkelt uundgåelige. ‘You Can See Everything’ har allerede skrevet filmhistorie med den største amerikanske åbning for en dokumentarfilm af sin slags i over 20 år.

- Den er blevet et fænomen og det er nærmest en underdrivelse at sige, at interessen for filmen også herhjemme har været overvældende.

- Distributionsaftalen er netop faldet på plads, og vi har arbejdet på at få filmen ud til det danske publikum så hurtigt som muligt. Vi lover, at det for publikum er ventetiden værd.

- Det er en film, der SKAL opleves. Fascinerende filmkunst og noget helt særligt. Vi glæder os enormt til endelig at kunne præsentere den for det danske biografpublikum.

You can see everything
Foto: SF Studios

Filmen starter 34 dage før, Elizabeth Holmes skal i fængsel, hvor hun inviterer et skeptisk filmhold til at følge hende og familien på nært hold.

Det, der begynder som et intimt portræt af en af Silicon Valleys mest gådefulde skikkelser, udvikler sig til en tre år lang rejse, hvor også filmskabernes egen dømmekraft bliver sat på prøve.

For hvem gennemskuer hvem - og hvem styrer egentlig fortællingen?

Elizabeth Holmes blev hyldet som et teknologisk vidunderbarn, da hun med virksomheden Theranos lovede at revolutionere sundhedsvæsenet med blodprøver baseret på blot få dråber blod. Siden faldt milliardvirksomheden sammen, mens Holmes blev dømt for at bedrage sine investorer.

‘You Can See Everything’ har biografpremiere den 19. november.

Se filmens trailer herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: