Kan Christian Fuhlendorff huske sine egne filmreplikker?
Ikonisk bogserie er blevet til dansk biograffilm: "Mange har et forhold til de her bøger"
Interview med kvinden bag
Når den danske børnefilm Lotte & Totte – Min første ven fra i dag kan ses i de danske biografer, ligger der syv års arbejde bag.
Fra idé til endeligt produkt har været en hård kamp for instruktør og manuskriptforfatter Mia Fridthjof. Hun har kastet al sin kærlig og utrolig meget tid ind i projektet, der er baseret på de populære børnebøger fra 1970'erne, som er elsket på tværs af generationer.
Kort tid før premieren møder vi Mia Fridthjof, der faktisk debuterer som både instruktør og manuskriptforfatter med den nye børnefilm.
Ideen til at lave en animationsfortælling baseret på de elskværdige karakterer startede faktisk ud fra et personligt behov hos Mia Fridthjof. Hun forklarer:
- Det kom sig af, at jeg selv havde små børn, og jeg savnede, at der var noget at gå ind og se i biografen med dem. Der er jo rigtig mange dejlige film, men det er tit til børn på syv år eller derover.
- Jeg har selv arbejdet i biograf tidligere som filmbooker, og der synes jeg, at jeg havde samme problem. Der var ikke ret tit noget til de små børn. Og så havde jeg jo siddet og læst Lotte- og Totte-bøgerne for mine egne børn, som jeg også kunne huske fra min egen barndom. Jeg synes, at de kunne noget særligt. Så jeg tænkte, at det kunne være, at man skulle kaste sig over dem.
Selvom bøgerne har 50 år på bagen, forklarer Mia Fridthjof, at de er evigt aktuelle:
- Børns liv er ret universelt i forhold til dengang og nu – og rundt om i hele verden faktisk. Bøgerne er udgivet i 17 lande, så det betyder jo, at det ikke er specielt nordisk. Børn er børn, og de skal igennem nogle forskellige ting i de første år af deres liv.
- Bøgerne er simple, men der er meget at snakke om, når man har læst dem op for sine børn. De er gode i forhold til førstegangsoplevelser. Når ens barn skal til tandlægen, lægen eller starte i børnehave, så kan man tage en bog frem og læse om det.
Lotte er ingen Pippi Langstrømpe
Men én ting er de simple historier. Mia Fridthjof har skulle skabe en sammenhængende historie, der skulle kunne folde sig ud i spillefilmslængde, og det har også været en af den nyudklækkede manuskriptforfatters store udfordringer i realiseringen af projektet:
- Det har været en lang proces, og det er blandet andet derfor, at det har taget syv år. Det var en stor opgave at finde ud af, hvordan man skulle skrive det.
- Først skulle jeg finde ud af, hvem det skulle handle om. Lotte eller Totte? Jeg ville gerne have, at det skulle handle om dem begge to, så hvordan fik jeg bragt dem sammen? Jeg havde forskellige scenarier. De kunne være søskende. Men jeg tændte mest på ideen om, at de blev gode venner.
- Der ligger meget i det med at få en ven – og de første venskaber. Jeg har stadig nogle venner fra, da jeg var fem år gammel. Den første kærlighed hører ungdomsfilmen til. Så jeg tænkte, at venskabet var et stærkt emne.
Lotte blev hovedpersonen, fordi Mia Fridthjof selv har tre piger, så det var det mest nærlæggende for filmskaberen. Hun trak ligeledes på andre af sine egne livserfaringer og personlige oplevelser. Instruktøren fortæller:
- Hvordan skulle de møde hinanden? Vi var selv lige flyttet til Aarhus, så jeg havde set mine egne børn gennemgå en flytning. Det var meget oplagt at tage det med. Lotte flytter fra et sted til et andet, hvor hun slet ikke kender nogen, og hvor alt er nyt. Skal man sige: "Jeg gider ikke", eller skal man prøve at omfavne det nye? Her lærer Lotte, at der kan faktisk komme noget rigtig godt ud af det, hvis man faktisk tør omfavne det nye.
- Jeg har valgt, at min hovedkarakter Lotte ikke er Pippi Langstrømpe. Hun er faktisk en pige, som er lidt forsigtig og nervøs i starten, indtil hun føler sig tryg – og så bliver hun Pippi Langstrømpe. Fordi det er sådan jeg oplever mange børn.
- Det er de færreste som bare tror, at de kan det hele. Der er faktisk en del børn, som bliver nervøse, når de står i en ny situation. Så det vil jeg gerne vise dem, er helt naturligt, sådan er der mange, som har det. Man du kan godt alligevel, du skal bare lige lande i det, så kan du sagtens.
Et nyt design
En ting er at have historien og ideerne på plads, noget andet er at kunne få det ned på papir. Derfor tog Mia Fridthjof faktisk en uddannelse på tre år hos SDU i manuskriptskrivning. Hun havde allerede planer om at gøre det, men Lotte & Totte-filmen blev den motiverende faktor. Børnebogsfilmatiseringen blev da også Fridthjofs afslutningsprojekt.
En anden meget central del af processen var animationen. Hvordan fandt man det rigtige look til figurerne og universet her 50 år efter? Instruktøren forklarer:
- Jeg fandt en gammel YouTube-video med Lotte, der bager, hvor det er tegnet én til én med bøgerne. Og der kunne jeg godt se, at det blev lidt for old school. De fleste børn ville nok slukke efter 30 sekunder.
- Stilen fungerer rigtig godt i bøgerne. Men jeg ville gerne have, at de kunne udtrykke sig lidt mere. De var nødt til at have nogle øjne, hvor der kunne være følelser i og sådan nogle ting.
Mia Fridthjof fortæller, at de var forbi en lang række forskellige designs – både 2D og 3D. På et tidspunkt var instruktøren ved at give op. Efter fem år var de ved at ramme muren i animationsdelen. Men så mødte hun animationsinstruktøren Christian Kuntz, der har over 25 års erfaring og tegnefilm som Hjælp! Jeg er en fisk og Drømmebyggerne på sit CV.
Efter at hun havde talt med Christian, gik der få dage før der lå et udkast til karakterne – og han havde ramt Mia Fridthjofs ønsker på en prik:
- Han vidste lige præcis, hvad det var, jeg gerne ville. Han kendte bøgerne, og det hjalp rigtig meget.
Designet skulle sidde lige i skabet, fordi Mia Fridthjof ved, at det var en bogserie, som betyder meget for mange. Lotte og Totte går på tværs af generationer.
- Mange har et forhold til de her bøger, og kan selv huske dem, fra de var børn, og der er ligefrem bedsteforældre, der kan huske de her bøger, fordi de har læst dem op fra deres børn. Så der er mange, der kender de her bøger. Så det er klart, at folk har et forhold til bøgerne, så hvis man går alt for meget i en retning, så vil det ikke føles rigtigt.
Samtidig var der også en familie i Sverige, der var efterkommere af Lotte & Totte-bøgernes forfatter Gunilla Wolde, som ligeledes skulle sikre sig, at det ikke stak for meget af fra deres mor og bedstemors værker.
- Jeg har snakket meget med dem og sendt tegninger frem og tilbage, så de ligesom også var med på, at de godt kunne lide det.
Det er ikke fordi, at familien direkte kunne lukke projektet ned, skulle de være uenige i Mia Fridthjofs beslutninger. Men de havde mulighed for at fraskrive sig slutresultatet. Det har dog heldigvis langt fra været tilfældet.
