Ingen hader sin debutfilm mere end David Fincher - men er den så ringe?

Vi kigger tilbage på 'Alien 3'
'Alien 3'
(© 'Alien 3' / 20th Century Fox)

Nogle instruktører brager igennem med deres debutfilm - og kan derefter have svært ved at finde fodfæstet igen. Mens andre, som fx David Fincher, debuterede med en film, som i samtiden blev kaldt en katastrofe, og senere rejste sig som Fugl Fønix.

David Fincher er nemlig instruktøren bag mesterværker som Seven, Fight Club og Zodiac. Og nu er han igen aktuel på Netflix med lejemorder-thrilleren The Killer.

I vores nyeste udgave af podcasten 'Flashback' kigger vi tilbage på David Finchers spillefilmsdebut Alien 3 fra 1992, som nær havde kostet ham karrieren, før den for alvor var gået igang.

Lyt med herunder - eller på din foretrukne podcast-app (søg blot på "kino.dk filmpodcast"):

Nyhedsredaktør Daniel Hartvig får selskab af den danske manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen, der bl.a. har skrevet gyseren Breeder samt den prisvindende titler Stille Liv og Kalak.

Vi stiller spørgsmålet: Er 'Alien 3' virkelig så dårlig som sit rygte? 

'Alien 3' fortsætter historien efter Alien og Aliens fra hhv. 1979 og 1986 - og har igen Ellen Ripley i den centrale hovedrolle. Hun strander på en planet med et fængsel for mænd med meget grove livtidsdomme på CV'et. Men hun er ikke ankommet alene. En alien har sneget sig med.

Lyt med i podcasten, hvor vi dykker ned i sci-fi-filmens problematiske produktionen, vores egne favoritscener, replikker og karakterer - og alt det, som slet ikke fungerer. Hint: noget MEGET grimt CGI.

Vi ser også på nogle af David Finchers vilde udtalelser om værket, som han fornægter - og selv siger, at ingen hader mere end han selv gør.

'The Killer' kan ses på Netflix - og i enkelte udvalgte biografer.

Anbefalet til dig