Kaas, Dyrholm og Tessa sejrer ved stor dansk prisuddeling

I går aftes bød Signe Lindkvist og Iben Hjejle velkommen til Hele Danmarks Filmpris i Svendborg, hvor årets SVEND Prisen blev uddelt til det bedste indenfor dansk film og TV.
De nominerede film blev valgt ud fra antal solgte billetter i perioden 1. juli 2024 – 30. juni 2025, mens en jury bestående af Maria Månson (forperson for juryen), Dorte Wiedemann (Fafid), Klaus Hansen (FilmFyn) og Daniel Bentien (kino.dk) havde udvalgt de nominerede skuespilpræstationer fra film og TV.
Det er dog os publikum, der besluttede de endelige vindere til alle priserne på nær Juryens særpris og Årets hæderspris.
Den store prismodtager blev Charlotte Sielings Vejen hjem, der både modtog hovedprisen som Årets danske film, mens Nikolaj Lie Kaas blev hædret som Årets mandlige skuespiller for sin hovedrolle i filmen.
Aftenens anden markante profil var Trine Dyrholm, der både modtog den prestigefyldte Årets Hæderspris og blev kåret til Årets kvindelige skuespiller for sin præstation i det gribende Oscar-nominerede drama Pigen med nålen.
Også skuespilsdebutanten Theresa Ann Fallesen, bedre kendt som Tessa, blev en af aftenens højdepunkter, da hun blev kåret til Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie for sin rolle i TV 2-serien 'Løgnen'. Serien selv sikrede sig desuden hæderen som Årets danske TV-dramaserie.
Se herunder alle nominerede (vinderne er skrevet med fed):

Årets danske film
De lydløse – instruktør Frederik Louis Hviid
Det andet offer – instruktør Zinnini Elkington
Det sidste paradis på Jord – instruktør Sakaris Stórá
Hele vejen – instruktør Jahfar Muataz
Hjem kære hjem – instruktør Frelle Petersen
Mørkeland – instruktør Mikkel Serup
Pigen med nålen – instruktør Magnus von Horn
Under stjernerne på himlen – instruktør Kasper Gaardsøe
Vejen hjem – instruktør Charlotte Sieling
Vogter – instruktør Gustav Möller
Årets danske børne- og ungdomsfilm
Børnene fra Sølvgade – instruktør Mehdi Avaz
Honey – instruktør Natasha Arthy
Kontra – Instruktør Jonas Risvig
Mugge & Super Happy – instruktører Anders Morgenthaler & Mikael Wulff
Smukkere – instruktør Mogens Hagedorn
Årets udenlandske børne- og ungdomsfilm
En Minecraft film – distributør Warner Bros
Grusomme Mig 4 – distributør UIP/Universal
Lilo & Stitch – distributør Walt Disney Studios Denmark
Mufasa: Løvernes Konge – distributør Walt Disney Studios Denmark
Vaiana 2 – distributør Walt Disney Studios Denmark
Årets udenlandske film
Bridget Jones: Vild med ham – distributør UIP Universal
Deadpool & Wolverine – distributør Walt Disney Studios Denmark
Gladiator ll – distributør UIP Paramount
It Ends with Us – distributør SF Studios Sony
Lee – distributør Scanbox
Årets kvindelige skuespiller
Jette Søndergaard for Hjem kære hjem
Özlem Saglanmak for Det andet offer
Trine Dyrholm for Pigen med nålen
Vic Carmen Sonne for Pigen med nålen
Årets mandlige skuespiller
Albert Rudbeck Lindhardt for Vejen hjem
Anders Matthesen for Under stjernerne på himlen
Jesper Christensen for Honey
Nikolaj Lie Kaas for Vejen Hjem
Årets Håb
Andrea Hjejle
Karoline Hamm
Morten Agerholm Jensen
Årets danske TV-dramaserie
Graverne – TV2
Hvide Sande 2 – TV2
Løgnen – TV2
Sommerdahl 6 – TV2
Sygeplejeskolen 6 – TV2
Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie
Iben Hjejle for Løgnen
Mille Dinesen for Graverne
Søren Malling for Graverne
Theresa Ann Fallesen (Tessa) for Løgnen

Udenfor afstemning blev følgende uddelt:
Juryens særpris til en debuterende instruktør
Jahfar Muataz
Jesper Quistgaard
Mathias Broe
Sylvia Le Fanu
Zinnini Elkington
Årets Hæderspris
Trine Dyrholm








