Kulminationen på 30 års episk action? Ny 'Mission: Impossible'-trailer giver gåsehud!

Nu skal vi ikke vente meget længere, før vi kan gå i biografen og opleve Tom Cruise tilbage i sin glansrolle som IMF-agenten Ethan Hunt i Mission: Impossible - The Final Reckoning. Den har premiere den 22. maj.
Vi er siden den første Mission: Impossible i 1996 blevet forvent med, at se Tom Cruise skrue op for både vovemodet og spektakulære actionscener.
Med den nye trailer til det ottende kapitel i franchisen, ser det bestemt ikke ud til, at den 62-årige stjerne har skruet ned for tempoet.
Se den nye trailer for 'Mission: Impossible - The Final Reckoning' nederst i artiklen.
Den seneste film i rækken, Mission: Impossible - Dead Reckoning, landede i 2023. Den blev som den nye og forgængerne Mission: Impossible - Rogue Nation og Mission: Impossible – Fallout instrueret af Christopher McQuarrie.
Det eksplosive parløb mellem instruktøren og superstjernen ser bestemt ud til igen at bære medrivende actionfrugt, når man i traileren bl.a. ser Tom Cruise hænge fra en flyvemaskine i fuld fart.
Det ser dog ud til blot at være en af de farlige situationer, som Ethan Hunt denne gang kommer til at befinde sig i. Traileren byder i hvert fald på op til flere intense øjeblikke. Vi glæder os!
'Mission: Impossible - The Final Reckoning' har biografpremiere den 22. maj.