Ny animationsfilm vækker populær superhelt fra børnebog til live

Om man bøvler med selvværdet, startuppen eller karaktererne ovre i skolen, er der allerede masser af hjælp at hente i diverse selvhjælpsbøger. Men hvad gør man, hvis man gerne vil lære at blive superhelt?
I den nye animationsfilm Håndbog for superhelte følger vi pigen Lisa, som er flyttet til byen Rosenhill, hvor hun netop er startet på en ny skole. Lisa er en kløgtig men lille pige, der ikke har meget at forsvare sig med mod de store drenge, der mobber hende.
Men en dag, hvor Lisa søger tilflugt på skolebiblioteket, ændres hendes liv sig fra det ene øjeblik til det næste. Her falder hun nemlig over en helt særlig håndbog, der oplærer en i, hvordan man bliver en superhelt!
Se traileren nederst i artiklen.
Superheltinden Røde Maske er nu født. Med stort magt følger som bekendt stort ansvar – og selvom Rosenhill ikke just har taget godt imod den lille pige, må hun i sin nye maskerede rolle træde til, da byens borgmester pludselig kidnappes af gangsterbossen Wolfgang.
’Håndbog for superhelte’ er baseret på Elias og Agnes Våhlunds populære børnebogserie af samme navn.
Skrevet og instrueret af et umage makkerpar i form af børnefilmsinstruktøren Patrik Forsberg samt sangskriveren Anoo Bhagavan, der blandt andet har skrevet manus på syv episoder af den svenske Netflix-krimiserie ’Young Wallander’. Der med andre lagt op til et hæsblæsende eventyr, hvor hele familien kan være med.
Annette Støvlebæk og Fanny Leander Bornedal er blandt skuespillerne, der lægger stemmer til den danske version.
’Håndbog for supehelte’ har premiere den 29. januar.








