Ny dom til Harvey Weinstein: Idømt yderligere 16 års fængsel

Filmproduceren skal tilbringe resten af sit liv bag tremmer
Billede
(© FOTO: A.M.P.A.S.)

Den tidligere filmmogul Harvey Weinstein er blevet idømt 16 års fængsel, hvilket betyder, at han skal tilbringe resten af sit liv bag tremmer. Det skriver bl.a. Variety.

Efter en næsten to måneder lang retssag i Los Angeles blev erklærede en jury Harvey Weinstein skyldig i tre tilfælde af voldtægt og seksuelt overgreb.

Den 70-årige filmproducer afsoner allerede en 23-årig fængselsdom fra New York, der faldt i 2020. Dommen er dog blevet appelleret til højeste ret, der er gået med til at gennemgå Weinsteins sag med mulighed for at omstøde hans dom.

 

LÆS OGSÅ: Skandaleramt Armie Hammer udtaler sig for første gang: Overvejede selvmord 

Den nye dom er især baseret på udsagn fra Jane Doe #1, en europæisk model, som har vidnet i retten om, hvordan hun blev voldtaget af Weinstein på Mr. C Hotel efter L.A. Italia Film Festival i 2013.

Weisteins advokater hævder, at det var en unfair retssag, og derfor en fejlagtig dom, fordi filmproducerens forsvar blev forhindret i at fremføre relevant bevismateriale.

Over 100 kvinder er stået frem og har offentligt anklaget den tidligere Oscar-vinder seksuelle overgreb, misbrug og chikane, der strækker sig over flere årtier.

Sagerne mod Harvey Weinstein begyndte at rulle i 2017, som følge af #MeToo, og beretninger har endda været inspiration til filmen She Said, som fik premiere sidste år.